De Beseglede staa paa Zions Bjerg og følge Lammet, 1-5. Et evigt Evangelium forkyndes, 6. 7. Babylon er faldet, 8. De, som tilbede Dyret, skulle pines, 9-11. De Hellige skulle holde ved i Taalmodighed indtil Døden, 12. 13. Guds Vredes Høst gaar over Jorden, 14-20.
OG jeg saa, og se, Lammet stod paa Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og firti Tusinde, som havde dets Faders Navn skrevet i sine Pander.
2 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen som mange Vandes Lyd og som en stærk Tordens Lyd, og jeg hørte Harpespilleres Lyd, som spillede paa sine Harper.
3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire Dyr og de Ældste; og Ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og firti Tusinde, de, som ere kjøbte fra Jorden.
4 Disse ere de, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere Jomfruer. Disse ere de, som følge Lammet, hvor det gaar. Disse ere kjøbte fra Menneskene, en Førstegrøde for Gud og Lammet,
5 og i deres Mund er ikke funden Svig; thi de ere ustraffelige for Guds Trone.
6 Og jeg saa en anden ENgel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som bo paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk,
7 og han sagde med høi Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder:
8 Og en anden Engel fulgte, som sagde: Faldet, faldet er Babylon, den store Stad, fordi det har givet alle Folk at drikke af sit Horeries Vredes Vin.
9 Og en tredje Engel ulgte dem og sagde med høi Røst: Dersom Nogen tilbeder Dyret og dets Billede og modtager Mærket i sin Pande eller i sin Haand,
10 saa drikker ogsaa han af Guds Vredes Vin, som er iskjenket ublandet i hans Fortørnelses Kalk, og han skal pines med Ild og Svovel for de hellige Engles og for Lammets Aasyn.
11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed, og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og den, som modtager dets navns Mærke.
12 Her er de Helliges Taalmodighed, her ere de, som bevare Guds Bud og Jesu Tro!
13 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: Skriv: Salige ere de Døde, som dø i Herren, fra nu af! Ja, siger Aanden, de skulle hvile fra sine Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.
14 Og jeg saa, og se, en hvid Sky, og En sad paa Skyen, lig en Menneske-Søn, som havde en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Sigd i sin Haand.
15 Og en anden Engel kom ud af Templet og raabte med høi Røst til den, som sad paa Skyen: Udtræk din Sigd og høst! Thi Timen til at høste er kommen, thi Jordens Høst er moden.
16 Og den, som sad paa Skyen, lod sin Sigd gaa over Jorden, og Jorden blev høstet.
17 Og en anden Engel kom ud af Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Sigd.
18 Og en anden Engel, som havde Magt over Ilden, kom ud fra Alteret, og han raabte med stærkt Skrig til den, som ahvde den skarpe Sigd, og sagde: Udtræk din skarpe Sigd og høst Druerne af Jordens Vintræ! Thi dets Durer ere modne.
19 Og Engelen lod sin Sigd gaa over Jorden og høstede Frugten af Jordens Vintræ og kastede den i Guds Vredes store Persekar.
20 Og Persekarret blev traadt udenfor Staden, og der gik Blod ud af Persekarret indtil Hestenes Bisler, saa langt, som tusinde og seks hundrede Stadier.
Syv Engle me de syv sidste Plager: Seiervinderne synge Moses’s og Lammets Sang, 1-4. De syv Engle ga ud af Templet og modtage de syv Vredens Skaaler, 5-8.
