Side:Bibelen (1891).djvu/1233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

merneog Tungemaalene og Slægterne skulle se deres Legemer tre Dage og en halv og ikke tilstede deres Legemer at lægges i Grav.
10 Og de, som bo paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig, og de skulle sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage for dem, som bo paa Jorden.
11 Og efter de tre Gade og en halv kom Livs Aand fra Gud i dem, og de stode paa sine Fødder, og en stor Frygt faldt paa dem, som saa dem.
12 Og de hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger hig op! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fiender saa dem.
13 Og i samme Stund skede et stort Jordskjælv, og Tiendedelen af Staden fladt, og syv Tusinde Mennesker blever ihjelslagne i Jordskjælvet, og de øvrige blever forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.
14 Det andet Ve er bortfaret; se, det tredje Ve kommer snart.
15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høie Røster i Himmelen, som sagde: Verdens RIger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og hans kal regjere i al Evighed.
16 Og de fire og tyve Ældste, som sade for Gud paa sine Troner, faldt ned paa sine Ansiget og tilbade Gud og sagde:
17 Vi takke dig, Herre, Gud, Almægtige, som er, og som var, og som kommer, fordi du har taget din store Magt og regjerer.
18 Og Hedningerne ere blevne vrede, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at du skal give dine Tjenere, Profeterne, og de Hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaa og de Store, deres Løn og fordærve dem, som fordærve Jorden.
19 Og Guds Tempel blev opslukket i Himmelen, og hans Pakts Ark blev seet i hans Tempel, og der kom lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.

12. KAPITEL.

En Kvinde føder et Barn. Den store Drage vil opsluge det, men det bortrykkes, og hun bliver reddet, 1-6. Engelen Mikael overvinder Drage og den s Engle, 7-12. Dragen forfølger Kvinden og fører Krig mo de Øvrige af hendes Æt, 13-17.

 

O

G et stort Tegn blev seet i Himmelen. En Kvinde, beklædt med Solen, og Maanen under hendes Fødder, og paa hendes Hoved en Krone af tolv Stjerner,

2 og hun var frugtsommelig og raabte, da hun var i Barnsnød og havde haarde Fødselssmerte.
3 Og et andet Tegn blev seet i Himmelen, og se, der var en stor ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn paa sine Hoveder syv Kroner.
4 Og den Stjert drog Tredjedelen af Himmelens Stjerne med sig og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod for Kvinden, som skulde føde, forat den, naar hun havde født, kunde opsluge hendes Barn.
5 Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med Jernspir; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og hans Trone.
6 Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted, beredt af Gud, forat de der skulde ernære hende i tusinde to hundrede og sektsi Dage.
7 Og der blev en Strid i Himmelen: Mikael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen stred, og dens Engle.
8 Men de kunde ikke seire, ei heller blev deres Sted mere fundet i Himmelen.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører hele Jorderiget; han blev nedstyrtet paa Jorden, og hans ENgle bleve nedstyrtede med ham.
10 Og jeg hørte en høi Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes: thi nedstyrtede er vore Brødres Anklaget, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
11 Og de have overvundet ham ved Lammets Blod og ved sit Vidnesbyrds Ord, og de havde hengivet sit Liv til Døden.
12 Derfor fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve dem, som be-