holdt Jordens fire Vinde, forat ikke nogen Vind skulde blæse over Jorden eller over Havet eller over noget Træ.
2 Og jeg saa en anden Engel, som steg op fra Solens Opgang og havde den levende Guds Segl, og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet og sagde:
3 Skader ikke Jorden eller Havet eller Træerne, indtil vi faa beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander!
4 Og jeg hørte de Besegledes Tal, hundrede og fire og firte tusinde Beseglede af alle Israels-Børns Stammer,
5 af Judas Stamme tolv tusinde Beseglede, af Rubens Stamme tolv tusinde Beseglede, af Gads Stamme tolv tusinde Beseglede,
6 af Asers Stamme tolv tusinde Beseglede, af Naftalis Stamme tolv tusinde Beseglede, af Manasses Stamme tolv tusinde Beseglede,
7 af Simeons Stamme tolv tusinde Beseglede, af Levis Stamme tolv tusinde Besegle, af Isaskars Stamme tolv tusinde Besegle,
8 af Sebulos Stamme tolv tusinde Beseglede, af Josefs Stamme tolv tusinde Beseglede, af Benjamins Stamme tolv tusinde Beseglede.
9 Derefter saa jeg og se, en stor Skare, som Ingen kunde tælle, af alle Slægter og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Tronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og med Palmegrene i sine Hænder,
10 og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Tronen, og Lammet.
11 Og alle Englene stode omkring Tronen og om de Ældste og om de fire Dyr og faldt ned for Tronen paa sit Ansigt og tilbade Gud og sagde:
12 Amen! Velsignelsen og Æren og Visdommen og Taksigelsen og Prisen og Magten og Styrken tilhøre vor Gud i al Evighed! Amen.
13 Og en af de Ældste talte til mig: Disse, som ere iførte de lange hvide Kjortler, hvem ere de, og hvorfra ere de komne?
14 Og jeg sagde til ham: Herre! Du ved det. Og han sagde til mig: Dette er dem, som ere komne ud af den store Trængsel og have tvættet sine lange Kjortler og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15 Derfor ere de for Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel, og han, som sidder paa Tronen, skal bo over dem.
16 De skulle ikke hungre mere, ei heller tørste mere; Solen skal ei helder falde paa dem, ei heller nogen Hede.
17 Thi Lammet, som er i Tronens Midte, skal vogte dem og lede dem til Livsens Vandkilder, og Gud skal aftøre hver Taare af deres Øine.
Det syvende Segl aabnes, 1. Syv Engle skulle blæse i Basun; Røgelse ofres tilligemed de Helliges Bønner; der høres Røster og Torden. 2. 5. Af de syv Engle blæser den første i Basun, 6. 7, den anden, 8-9, den tredje, 10. 11, den fjerde, 12. 13.
OG da det aabnede det syvende Segl, blev der Taushed i Himmelen omtrent en halv Time.
2 O, jeg saa de syv Engle, som staa for Gud, og der blev givet dem syv Basuner.
3 Og en anden Engel kom og stod ved Alteret, og han havde et Guld-Røgelseskar, og der blev givet ham megen Røgelse, forat han for alle de Helliges Bønner skulde ofre den paa det Guldalter, som var foran Tronen.
4 Og Røgen af Røgelsen steg for de Helliges Bønner op af Engelens Haand for Gud.
5 Og Engelen tog Røgelseskarret og fyldte det med Ilden af Alteret og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lyn og Jordskjælv.
6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig færdige til at basune.
7 Og den første Engel basunede, og der kom Hagel og Ild, blandet med blod, og blev kastet paa Jorden; og Tredjedelen af Træerne opbrændtes, og alt grønt Græs opbrændtes.
8 Og den anden Engel basunede, og der blev ligesom et stort Bjerg, brændende i Lue, kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev Blod,
9 og Tredjedelen af Skabningerne i Havet, som havde Liv, døde, og Tredjedelen af Skibene blev ødelagt.
