10 Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt paa Tredjedelen af Floderne og paa Vandkilderne.
11 Og Stjernens Navn kaldtes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev til Malurt, og mange Mennesker døde af Vandene, fordi de vare blevne beske.
12 Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen blev rammet, og Tredjedelen af Maanen og Tredjedelen af Stjernerne, forat Tredjedelen af dem skulde formørkes, og Tredjedelen af Dagen ikke lyse, og Natten livervis.
13 Og jeg saa, og jeg hørte en Engel flyve midt igjennem Himmelen og sige med høi Røst: Ve, ve, ve dem, som bo paa Jorden, for de øvrige Basunrøster af de tre Engle, som skulle basune!
Den femte Engel basunet: Afgrundens Brønd aabnes; det første Ve er til Ende, 1-12. Den sjette Engel basuner; fire Engle ved Eufrat løses, og mange Mennesker omkomme; de øvrige omvende sig ikke, 13-21.
G den femte Engel basunede, og jeg saa en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen paa Jorden, og den blev Nøglen given til Afgrundens Brønd.
2 Og den aabnede Afgrundens Brønd; og en Røg steg op af Brønden lig Røgen af en stor Ovn, og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Rød.
3 Og af Røgen udkom der Græshopper paa Jorden, og der blev givet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.
4 Og det blev sagt til dem, at de ikke maatte skade græsset paa Jorden, ei heller noget Grønt, ei heller noget Træ, men alene de Mennesker, som ikke havde Guds Segl i sine Pander.
5 Og der blev dem givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Maaneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, vaar den stikker et Menneske.
6 Og i de samme Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den og begjære at dø, og Døden skal fly fra dem.
7 Og Græshoppernes Skikkelser lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder var der som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter.
8 Og de havde Haar som Kvinders haar, og deres Tænder vare som Løvers
9 Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig.
10 Og de havde Stjerter ligesom Skorpioner, og der var Braadder i deres Stjerter, og deres Magt var til at skade Menneskene i fem Manneder.
11 Og de havde en Konge over sig, Afgrundens Engel; hans Navn er paa Hebraisk Abaddon[1] og paa Græsk har han Navnet Apollyon.
12 Det første Ve er bortfaret; se, der kommer endnu to Veraab efter dette.
13 Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte een Røst af de fire Horn paa det Guldalter, som stod for Gud,
14 og den sagde til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Eufrat!
15 Og de fire Engle bleve løste, som til Time og Dag og Maaned og Aar vare færdige til at ihjelslaa Tredjedelen af Menneskene.
16 Og Tallet paa Rytternes Hær var to Gange titusinde Gange titusinde, og jeg hørte deres Tal.
17 Og saaledes saa jeg i Synet Hestene og dem, so sade paa dem; de havde ildrøde og hyacintfarvede og svovelgule Pantsere, og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovel.
18 Af disse Tre, af Ilden og Røgen og Svovelen som udgik af deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslagen.
19 Thi deres Magt er i deres Mund; thi deres Stjerter ere ligesom Hugorme og have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.
20 Og de øvrige Mennesker, som ikke vare ihjelsagne i disse Plager, omvendte sig ikke fra sine Hænders Gjerninger, saa de ikke tilbade Djævlene og Afguderne, dem af Guld og dem af Sølv og dem af Kobber og
- ↑ d. e. en Fordærver.
