det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.
4 Johannes til de syv Menigheder i Asien; Naade være med eder og Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv Aander, som ere for hans Trone,
5 og fra Jesus Christus, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som har elsket os og afvættet os fra vore Synder med sit Blod
6 og gjort os til Konger og Prester for Gud og sin Fader! Amen.
7 Se, han kommer med Skyerne, og hvert Øie skal se ham, ogsaa de som have gjennemstunget ham, og alle Jordens Slægter skulle hyle for ham. Ja, Amen.
8 Jeg er Alfa og Omega[1], Begyndelsen og Enden, siger Herren Gud, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.
9 Jeg, Johannes, som og er eders Broder og meddelagtig i Trængslen og i Riget og i Jesus Christi Taalmodighed, var paa den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Christi Vidnesbyrds Skyld.
10 Jeg blev henrykket i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Røst som af en Basun, der sagde:
11 Jeg er Alfa og Omega, den Første og den Sidste; og hvad du ser, skriv det i en Bog og send det til de syv Menigheder i Asian, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Tyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodicea!
12 Og jeg vendte mig for at se Røsten, som talte med mig, og da jeg vendte mig, saa jeg syv Guld-Lysestager
13 og midt imellem de syv Lysestager En, lig en Menneske-Søn, iført en sid Kjortel og ombunden under Brystet med et Guldbælte.
14 Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Sne, og hans Øine som Ildslue,
15 og hans Fødder vare lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.
16 Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sverd gik ud af hans Mund, og hans Aasyn var som Solen, naar den skinner i sin Kraft.
17 Og da jeg saa ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende, og jeg var død, og se, jeg er levende i al Evighed. Amen. Og jeg har Helvedes og Dødens Nøgler.
19 Skrive, hvad du saa, baade det, som er, og det, som skal ske herefter,
20 de syv Stjernes Hemmelighed, hvilke du saa i min høire Haand, og de syv Guld-Lysestager! De syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager, som du saa, ere de syv Menigheder.
Hvad Johannes skal skrive til Menighedens Engel i Efesus, 1-7, i Smyrna, 8-11, i Pergamus, 12-17, og i Tyatira, 18-29.
KRIV til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som holder de syv Stjerne i sin høire Haand, han som vandrer midt imellem de syv Guld-Lysestager:
2 Jeg ved dine Gjerninger og dit Arbeide og din Taalmodighed, og at du ikke kan fordrage de Onde, og du har prøvet dem, som sige, at de ere Apostler, og ikke ere det, og har fundet, at de vare Løgnere,
3 og du har udstaaet Meget og har Taalmodighed, og du har arbeidet for mit Navns Skyld og er ikke bleven træt.
- ↑ Saaledes kaldtes det første og det sidste Bogstav i Grækernes Alfabet.
