Hopp til innhold

Side:Bibelen (1891).djvu/1224

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


9 Men da Overengelen Mikael tvistede med Djævelen og talte om Moses’s Legeme, turde han ikke fremføre nogen Bespottelses Dom, men sagde: Herren straffe dig!
10 Men disse bespotte, hvad de ikke kjende; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved Fordærve de sig.
11 Ve dem! Thi de ere gangne paa Ka’ins Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere ødelagte ved Korahs Gjenstridighed.
12 Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse blandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vinden, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykkede med Rod.
13 Havets vilde Bølger, som udskumme sin egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm er bevaret til evig Tid.
14 Men om disse har ogsaa Enok, den syvende fra Adam, spaaet og sagt: Se, Herren kommer med sine mange tusinde Hellige
15 for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige blandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere.
16 Dette er dem, som knurre og klage, som vandre efter sine Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de med Beundring anse Personer for Fordels Skyld.
17 Men I, Elskelige, kommer de Ord i Hu, som før ere talte af vor Herres Jesu Christi Apostler!
18 Thi de sagde eder, at i den sidste Tid skal der være Bespottere, som vandre efter sine ugudelige Lyster.
19 Dette er dem, som afsondre sig, sanselige, som ikke have Aand.
20 Men I, Elskelige, opbygger eder selv paa eders helligste Tro! Beder i den Hellig-Aand!
21 Bevarer eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv!
22 Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,
23 men frelse Andre med Frygt udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel!
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herligheds Aasyn ustraffelige i Fryd,
25 den ene vise Gud, vor Frelser, være Ære og Majestæt, Kraft og Magt baade nu og i al Evighed! Amen.

JOHANES’S AABENBARING.
1. KAPITEL.

Jesus meddeler Johannes sin Aabenbaring ved en Engel, 1-3. Johannes ønsker de syv Menigheder Naade fra Gud og Christus, 4-7. Christus aabenbarer sig for Johannes paa Øen Patmos i en herlig Skikkelse mellem de syv Lysestager og befaler ham at skrive, 8-20.

 

J
ESU Christi Aabenbaring, som Gud har givet ham for at vise sine Tjenere de Ting, som snart skulle ske; og han udsendte sin Engel og betegnede dem for sin Tjener Johannes,
2 som har vidnet om Guds Ord og Jesu Christi Vidnesbyrd, hvad han har seet.
3  Salig er den, som læser, og de, som høre Profetiens Ord og bevare