som er født af Gud, bevarer sig selv, og den Onde rører ham ikke.
19 Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det Onde.
20 Men vi vide, at Guds Søn er kommen og har givet os Forstand til at kjende den Sande, og vi ere i den Sande, i hans Søn Jesus Christus; denne er den sande Gud og det evige Liv.
21 Mine Børn! Vogter eder for Afguderne! Amen.
Johannes ønsker en christelig Frue Naade, 1-3, glæder sig over hendes Børn, formaner til Kjærlighed, 4-6, advarer mod Forførelse, Frafald, Samfund med de Onde, 7-11, slutter Brevet, 12. 13.
DEN Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa Alle, som have erkjendt Sandheden,
2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid:
3 Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og fra den Herre Jesus Christus, Faderens Søn, være med eder i Sandhed og Kjærlighed!
4 Jeg er bleven meget glad over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes, som vi have faaet Befaling af Faderen.
5 Og nu beder jeg dig, Frue, ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi have fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
6 Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.
7 Thi mange Forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesus Christus at være kommen i Kjødet. Denne er Forføreren og Antichristen.
8 Giver Agt paa eder selv, forat vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men faa fuld Løn!
9 Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lære, har ikke Gud; den som bliver i Christi Lære, han har baade Faderen og Sønnen.
10 Dersom Nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, saa modtager ham ikke i eders Hus og byder ham ikke velkommen!
11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gjerninger.
12 Endskjønt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtlig med eder, forat vor Glæde maa vorde fuldkommen.
13 Din Søsters, den Udvalgtes, Børn hilse dig. Amen.
Johannes hilser Kajus, 1. 2, glæder sig over hans Retsindighed og opmuntrer ham, 3-8, klager over Diotrefes’s Ondskab, 9-11, roser Demetrius’s Fromhed, 12, slutter Brevet, 13-15.
DEN Ældste til Kajus, den Elskelige, hvem jeg elsker i Sandhed.
2 Du Elskelige! Jeg ønsker, at du i Alt maa leve vel og være karsk, ligesom din SJæl lever vel.
3 Thi jeg blev meget glad, da Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandhed.