met hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag; thi ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
18 Frygter ikke i Kjærligheden, men den fuldkomne Kjærlighed driver Frygten ud, thi Frygten har Pine; men hvo der frygter, er ikke fuldkommet i Kjærligheden.
19 Lader os elske ham! Thi han har elsket os først.
20 Dersom Nogen siger: Jeg elsker Gud, og han hader sin Broder, da er han en Løgner; thi hvo der ikke elsker sin Broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet?
21 Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.
Den, som elsker Gud, elsker Guds Børn, holder Guds Bud, overvinder Verden ved Troen paa Guds Søn, 1-6. Guds Vidnesbyrd om Sønnen bør annammes, 7-12. Dette skriver Johannes for at opvække de Troende til Standhaftighed i Troen og til Bøn, 13-17. Den, som er født af Gud, synder ikke: Christus har givet os et andet Sind; ved ha, som er Eet med den sande Gud, bør man blive og fly Afguder, 18-21.
VER den, som tror, at Jesus er Christus, er født af Gud og hver den, som elsker Faderen, elsker og den, som er født af ham.
2 Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud.
3 Thi dette er Kjærligheden til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svære.
4 Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden, og vor Tro er den Seier, som har overvundet Verden.
5 Hvo er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Søn?
6 Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Christus, ikke med Vandet alene, men med Vandet og Blodet; og Aanden er den, som vidner, efterdi Aanden er Sandheden.
7 Thi de ere tre, som vidne [i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig-Aand, og disse Tre ere Eet;
8 og de ere tre, som vidne paa Jorden][1]: Aanden og Vandet og Blodet, og disse Tre udgjøre Eet.
9 Dersom vi antage Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Vidnesbyrd større; thi dette er Guds Vidnesbyrd, som han har vidnet om sin Søn.
10 Hvo der tror paa Guds Søn, har dette Vidnesbyrd i sig slev; hvo der ikke tror Gud, har gjort ham til en Løgner, fordi han ikke har troet paa det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn.
11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har giver os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn.
12 Hvo der har Sønnen, har Livet; hvo der ikke har Guds Søn, har ikke Livet.
13 Dette har jeg skrevet til eder, I, som tro paa Guds Søns Navn, forat I skulle vide, at I have det evige Liv, og forat I skulle tro paa Guds Søns Navn.
14 Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at, dersom vi bede om Noget efter hans Vilje, hører han os.
15 Og dersom vi vide, at han hører os i, hvad vi bede, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
16 Dersom Nogen ser sin Broder begaa en Synd, som ikke er til Døden, da skal han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden; om den siger jeg ikke, at han skal bede for den.
17 Al Uretfærdighed er Synd, og der er Synd, som ikke er til Døden.
18 Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men den,
- ↑ De Ord i 7de og 8de Vers, som her ere indesluttede i [], fattes i alle gamle Haandskrifter, de ældste Oversættelser og Kirkefædre.
