sig i Gjenvordigheder, naar ham lider uretfærdighed.
20 Thi hvad Ros er det, om I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodig? Men om I, naar I gjøre Godt og lider derfor, ere taalmodige, da finder dette Naade for Gud.
21 Thi dertil ere I kaldte, efterdi ogsaa Christus har lidt for os og efterladt os et Eksempel forat I skulle efterfølge hans Fodspor,
22 han, som ikke gjorde Synd, og der blev ikke funden Svig i hans Mund.,
23 han, som ikke skjendte igjen, da han blev overskjendt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdig,
24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, forat vi, afdøde fra Synden, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere lægte.
25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Om Kvindernes Lydighed og rette Prydelse og om Mændenes Pligt, 1-7. De skulle alle beflitte sig paa Kjærlighed, Enighed, Sagtmodighed og gjøre det Gode; da behøve de ikke at frygts, om de end lide, 8-17. Christus led for Syndere, men blev herlig ophøiet, 18-22.
LIGESAA skulle Kvinderne være sine egne Mænd underdanige, forat selv om nogle ikke tro Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Kvindernes Omgjængelse.
2 naar de se eders kyske Omgjængelse i Herrens Frygt.
3 Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og pahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4 men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5 Thi saaledes prydede ogsaa fordum de hellige Kvinder sig, som haabede paa Gud, og de vare sine egne Mænd underdanige,
6 ligesom Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre, og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godet og ikke fyrgte for nogen Rædsel.
7 Ligesaa skulle I Mænd leve med eders Hustruer som med den svagere Del med Forstand og bevise dem Ære, da ogsaa de ere Medarbinger til Livets Naadegave, forat eders Bønner ikke skulle forhindres.
8 Men endelig, værer alle ligesinnede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige!
9 Betaler ikke Ondt med Ondt eller Skjeldsord med Skjeldsord, men tvertimod velsigner, vidende, at I ere dertil kaldte, at I skulle arve Velsingelse!
10 Thi den, som vil elske Livet og se gode Dage, han holde sin Tunge fra Ondt og sine Læber fra at tale Svig,
11 han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og jage efter den!
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Aasyn er over dem, som gjøre Ondt.
13 Og hvo er den, som kan skade eder, dersom I beflitte eder paa det Gode?
14 Men om I end lide for Retfærdigheds Skyld, ere I slage; men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke, men helliger Gud Herren i eders Hjerter!
15 Men værer altid færdige til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
16 og haver en god Samvittighed, forat de, der haane eders gode Omgjængelse i Christus, maa beskjæmmes, naar de bagtale eder som Misdædere!
17 Thi det er bedre, om det saa er
