dens Lydighed ved Aanden til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderlig af et rent Hjerte,
23 I, som ere gjenfødte, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig Sæd, ved Guds Ord, som lever og bliver evindelig!
24 Thi sit Kjød er som Græd, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomst; Græsset visner, og dets Blomst falder af,
25 men Herrens Ord bliver evindelig. men dette er det Ord, som ved Evangeliet er forkyndt for eder.
De skulle aflægge det Onde og hige efter Herrens Ord. Christus er Hjørnestenen, paa hvilken de Troende bygges til et aandeligt Bue, 1-10. De skulle fly kjødelige Lyster, adlyde Øvrigheden, være ustraffelige mod Alle, 11-17. Tjenere skulle være underdanige og lide Uret med Taalmodighed efter Christi Eksempel, 18-25.
FLÆGGER derfor al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
2 og higer som nyfødte Børn efter den aandelige, uforfalskede Melk, forat I kunne vokse ved den,
3 dersom I ellers have smagt, at Herren er god!
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel blev forskudt af Mennesker, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5 og vorder selv som levende Stene opbyggede til et aandeligt Hus, et helligt Presteskab til at frembære aandelige Offere, velbehagelige for Gud ved Jesus Christus!
6 Derfor heder det ogsaa i Skriften: Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar, og hvo der tror paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes.
7 Eder altsaa, som tro, tilhører denne Ære; men for de Vantro er denne Sten som Bydningsmændene forskjøde, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe,
8 hvilke idet de ikke tro Ordet, støde an, hvortil de og ere bestemte.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Presteskab, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, forat I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys,
10 I, som fordums ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde fundet Barmhjertighed, men nu have funder Barmhjertighed.
11 I Elskelige! Jer formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra de kjødelige Lyster, som stride mod Sjælen,
12 og lade eders Omgjængelse blandt Hedningerne være god, forat de, idet de bagtale eder som Misdædere, kunne se eders Gode Gjerninger og formedelst dem prise Gud paa Besørgelsens Dag.
13 Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, det være nu en Konge som den Ypperste
14 eller Befalingsmænd som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men til Ros for dem, som gjøre Godt!
15 Thi saaledes er det Guds Vilje, at I ved at gjøre det Gode skulle bringe de daarlige Menneskers Vanhundighed til at tie,
16 som de, der ere frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabens Skjul, men som Guds Tjenere.
17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, Ærer Kongen!
18 I Tjenere! Værer eders Herre underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vrangvillige!
19 Thi dette finder Naade, om Nogen af Samvittighed for Gud finder
