Side:Bibelen (1891).djvu/1207

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

rige i Troen og Arvinger til det Rige, som han har lovet dem, der elske ham?
6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige. Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?
7 Bespotte ikke de det gode Navn, med hvilket I ere nævnede?
8 Dersom I da fuldkomme den kongelige Lov efter Skriften: Du skal elske din Næste som dig selv, da gjøre I vel;
9 men dersom I anse Personer, gjøre I Synd og blive af Loven overbeviste som Overtrædere.
10 Thi hvo der holder den hele Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i dem alle.
11 Thi den, som sagde: Du skal ikke bedrive Hor, sagde ogsaa: Du skal ikke slaa ihjel. Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven Lovens Overtræder.
12 Taler saaledes og gjører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov!
13 Thi der skal gaa en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed; men Barmhjertighed roser sig mod Dommer.
14 Hvad Gaven er det, mine Brødre, om Nogen siger, han har Tro, men ikke har Gjerninger? Mon den Tro kan frelse ham?
15 Men dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Næring,
16 og Nogen af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder! men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad Gavn er det?
17 Ligesaa er og Troen, dersom den ikke har Gjerninger, død i sig selv.
18 Men En vil kunne sige: Du har Tro, og jeg har Gjerninger; vis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger!
19 Du tror, at Gud er een; du gjr vel; ogsaa Djævlene tro det og skjælve.
20 Men vil du vide, du forfængelige Menneske, at Troen uden Gjerninger er død?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort ved Gjerninger, da han ofrede sin Søn Iska paa Alteret?
22 Ser du, at Troen virkede med hans Gjerninger, og at ved Gjerningerne blev Troen fuldkommet?
23 Og Skriften blev opfyldt, som siger: Men Abraham troede Gud, og det bblev regnet ham til Retfærdighed, og han blev kaldt Guds Ven.
14 Se I nu, at et Menneske retfærdiggjøres ved Gjerninger og ikke ved Tro alene?
15 Men ligesaa og Skjøgen Rahab, blev hun ikke retfærdiggjort ved Gjerninger, da hun tog imod Sendebudene og slap dem ud en anden Vei?
16 Thi ligesom Legemet er død uden Aand, saaledes er og Troen død uden Gjerninger.

3. KAPITEL.

De skulle ei lettelig tage sig fore at være Andres Lærere; thi Tungen betvinges vanskelig og misbruges ofte, 1-12. Den rette Visdom viser sig i Sagtmodighed, er uden Nid og Trætte og bærer gode Frugter, 13-18.

 

M

INE Brødre! Ikke Mange blive Lærere, eftersom I vide, at vi skulle faa større Ansvar!

2 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde det hele Legeme i Tømme.
3 Se, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, forat de skulle adlyde os, og vi vende deres hele Legeme.
4 Se, ogsaa Skibene, som ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Hu vil hen.
5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storlig. Se, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer, den, som besmitter det hele Legeme og optænder Livets Løb og er optændt af Helvede.
7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs,