giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham!
6 Men han bede med Tro, ikke tvivlende! Thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og driver af Vinden.
7 Thi ikke tænke et saadant Menneske, at han skal faa Noget af Herren!
8 Han er en tvesindet Mand, ustadig paa alle sine Veie.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed!
10 Men den RIge rose sig af sin Ringhed! Thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og dets Blomst faldt af, og dets deilige Skikkelse blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne paa sine Veie.
12 Salig er den Mand, som taalmodig lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faa Livsens Krone, som Herren har lovet dem, der elske ham.
13 Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud! Thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller ikke Nogen.
14 Men Enhver fristes, idet han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed;
15 derefter, naar Begjærligheden har undfanget, føder den Synd; men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller Skygge af Omskiftelse.
8 Efter sin Beslutning har han født os ved Sandheds Ord, forat vi skulle være en Førstegrde af hans Skabninger.
19 Derfor, mine elskelige Brødre, være hvert Menneske snar til at høre, sen til at tale, sen til Vrede!
20 Thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Derfor aflægger al Urenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er sindplantet i eder, som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige!
22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke dets Hørere alene, hvorved I bedrage eder selv!
23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, da er han lig en Mand, der betrager sit naturlige Ansigt i et Speil;
24 thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte straks, hvordan han var.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, som ikke er bleven en glemsom Hører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.
26 Dersom Nogen iblandt eder mener, at han er en Gudsdyrker, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, da er hans Gudsdyrkelse forfængelig.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.
De skulle ikke anse Personer, 1-7, men vise Kjærlighed mod Alle og vandre efter Herrens Bud, 8-13. Tro uden Gjerninger er død, 14-26.
MINE Brødre! Hvaer ikke Troen paa vor Herre Jesus Christus, Herlighedens Herren, forenet med Persons Anseelse!
2 Thi dersom der kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, og der ogsaa kommer en Fattig in i skident Klædebon,
3 og I fæste Øie paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham: Sæt du dig her hæderlig! og I sige til den Fattige: Staa du der, eller sæt dig dernede ved min Fodskammel! —
4 gjøre I da ikke Forskjel hos eder selv og blive Dommere etter onde Tanker?
5 Hører, mine elskelige Brødre! Har Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, til at vorde
