gjør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue.
8 Men til Sønnen: Din Trone, o Gud, staar i al Evighed; Retvisheds Spir er dit Riges Spir.
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor har din Gud, o Gud, salvet dig med Glædens Olje fremfor dine Medbrødre.
10 Og: Du, Here, har grundfæstet Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
11 De skulle forgaa, men du bliver ved, og de skulle alle ældes som et Klædebon,
12 og som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den Samme, og dine Aar skulle ikke aflade.<be>
13 Men til hvilken af Englene har han nogen Tid sagt: Sæt dig ved min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fiender til en Skammel for dine Fødder?
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Tjeneste for deres Skyld, som skulle arve Salighed?
Vi maa ei ringeagte Saliggjørelsen ved Christus, der saa herlig er bleven stadfæstet, 1-4. Den tilkommende Verden er ikke underlagt Englene, men Christus, 5-8, som led og blev fornedret for sine Brødres Skyld, hvilke han derfor blev lig, forat han maatte blive en trofast Yppersteprest, 9-18.
ERFOR bør vi des mere holde fast ved det, vi have hørt, forat vi ikke skulle gaa glip af Frelsen.
2 Thi er det Ord, som var talt ved Engle, blevet fast, og har enhver Overtrædelse og Ulydighed faaet sin tilbørlige Løn,
3 hvorledes skulle da vi undfly, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed, som, efterat den i Begyndelsen var forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mangehaande kraftige Gjerninger og Meddelelser af den Hellig-Aand efter sin Vilje?
5 This ikke Engle har han underlagt den tilkommende Verden, om hvilken vi tale.
6 Men En har vidnet etsteds, sigende: Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu, eller et Menneskes Søn, at du agter paa ham?
7 Du har gjort ham lidet ringere end Englene; med Ære og Hæder har du kronet ham og sat ham over dine Hænders Hjerninger;
8 alle Ting har du lagt under hans Fødder. Idet han nemlig har underlagt ham alle Ting, har han ikke undtaget Noget, som jo er ham underlagt; men nu se vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.
9 Men den, som en liden Tid var gjort ringere end Englene, Jesus, se vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, forat han efter Guds naadige Vilje skulde smage Døden for Alle.
10 Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, ham, som fører mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at fuldkomme deres Saliggjørelses Fyrste.
11 Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een, hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 sigende: Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden.
14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven delagtig deri, forat han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som have Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 og befri alle dem, som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al sin Livstid.
16 Thi han tager sig dog ikke af Engle, men Abrahams Afkom tager han sig af.
