Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!
8 Derfor, endskjønt jeg i Christus har stor Frimodighed til at befale dig det, som er tilbørligt,
9 saa formaner jeg dig dog heller for Kjærlighedens Skyld, jeg, der er en Saadan, som den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
10 Jeg formaner dig andgaaende min Søn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
11 som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage;
12 annam du ham, mit eget Hjerte,
13 hvem jeg vilde beholdt hos mig, forat han i det Sted skulde tjent mig i mine Lænker for Evangeliets Skyld,
14 men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, forat din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Vilje.
15 Thi maaske er han derfor bleven skilt fra dig en liden Tid, forat du maatte have ham evindelig igjen,
16 ikke fremdeles som en Træl, men Mere end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
17 Dersom du da anser mig for din Meddelagtige, saa annam ham som mig!
18 Men har han gjort dig nogen Uret, eller er han dig Noget skyldig, da før mig det i Regning!
19 Jeg, Paulus, ahr skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, — forat jeg ikke skal sige dig, at du skylder mig endog dig selv.
20 Ja, Broder! Lad mig have Glæde af dig i Herren! Vederkvæg mit Hjerte i Herren!
21 I Tillig til din Lydighed har jeg skrevet til dig, da jeg ved, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.
22 Men bered mig tillige Herberge! Thi jeg haaber, at jeg ved eders Bønner skal blive skjenket eder.
23 Epafras, min Medfange i Christus Jesus,
24 Markus, Aristarchus, Demas, Lukas, mine Medarbeidere, hilse dig.
25 Vor Herres Jesu Christi Naade være med eders Aand! Amen.
Christus, ved hvem Gud i de sidste Dage har talt til Menneskene, og som er Verdens Skaber, Guds Herligheds Afglans og hans Væsens rette Billede, er ypperligere end alle Engle, 1-4; hane r Guds egen Søn, en evig Gud og Konge, Verdens Skaber, hvem Englene tilbede, 5-14.
FTERAT Gud og fordum har talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene og Profeterne, har han i disse sidste Dage talt til os ved Sønnen.
2 hvem han har sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og har gjort Verden.
3 som, efterdi han er hans Herligheds Afglans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting ved sin Krafts Ord, har ved sig selv gjort vore Synders Renselse og sat sig hos Majestætens høire Haand i det Høie
4 og er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
5 Thi til hvilken Engel har han nogen Tid sagt: Du er min Søn, jeg har født dig idag? Og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
6 Men naar han atter indfører den Førstefødte i Verden, siger han: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.
7 Og om Englene siger han: Han
