jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
8. Men Syden tog Anledning af Budet og virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synen død.
9. Men jeg levede en Tid uden Lov; men da Budet kom, blev Synden levende igjen.
10. Men jeg døde, og Budet, som var givet til Liv, det fandtes at være mig til Død;
11. thi Synden tog Anledning af Budet og forførte mig og dræbte mig ved det.
12. Saa er da Loven hellig, og Budet helligt og retrærdigt og godt.
13. Er da det, som er godt, blevet mig til Død? Det være langt fra! Men Synden er bleven det, forat den skulde kjendes som Synd, idet den ved det Gode virkede mig Døden, forat Synden skulde ved Budet vorde overmaade syndig.
14. Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kjødelig, solgt under Synden.
15. Thi jeg ved ikke, hvad jeg gjør; thi det, jeg vil, det gjør jeg ikke, men det, jeg hader, det gjør jeg.
16. Men gjør jeg det, jeg ikke vil, de vidner jeg med Loven, at den er god.
17. Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som bor i mig;
18. thi jeg ved, at i mig, det er i mit Kjød, bor ikke noget Godt; thi Viljen har jeg, men at gjøre det Gode, det finder jeg ikke.
19. Thi det Gode, som jeg vil, gør jeg ikke; men det Onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg.
20. Men dersom jeg gjør det, jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, som gjør det, men Synden, som bor I mig.
21. Saa finder jeg da den Lov, at naar jeg vil gjøre det Gode, ligger det Onde for mig;
22. thi jeg her Lyst til Guds Lov etter det indvortes Menneske,
23. men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider mod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24. Jeg elendige Menneske! Hvo skal fri mig fra dette Dødens Legme?
25. Jeg takker Gud ved Jesus Christus, vor Herre. Saa tjener jeg da Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.
8. KAPITEL.
De som ere i Christus, ere ved hans Aaand frigjorte fra Syndens og Dødens Herredømme, 1-11. Derfor skulle de leve efter Aanden; thi de, som gjøre dette, ere Guds Børn og Arvinger til hans Herlighed, 12-17. Mod denns Herlighed ere deres trængsler i Verden for Intet at agte; de forvente den i Haab; Aanden kommer dem til Hjælp; alle ting maa tjene dem tilgode, og Intet kan skille dem fra Guds Kjærlighed i Christus, 18-39.
SAA er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christus Jesus, som ikke vandre efter Kjødet, men etter Aanden;
2. thi Livets Aands Lov har i Christus Jesus frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
3. Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og for Syndens Skyld og fordømte Synden i Kjødet,
4. forat Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men etter Aanden.
5. Thi de, som ere efter Kjødet, sanse det Kjødelige, men de, som ere etter Aanden, det Aandelige.
6. Thi Kjødets Sans er Døden, men Aandens Sans er Liv og Fred,
7. efterdi Kjødets Sans er Fiendskab mod Gud; thi den er ikke Guds Lov underdanig, thi den kan ikke engang være det.
8. Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
9. Men I ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand bor i eder; men dersom Nogen ikke har Christi Aand, denne hører ikke ham til.
10. Men dersom Christus er i eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden Liv formedelst Retfærdighed.
