6. idet vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, forat Syndens Legeme skal blive tilintetgjort, forat vi ikke længer skulle tjene Synden;
7. Thi hvo der er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8. Men dersom vi ere døde med Christus, da tro vi, at vi og skulle leve med ham,
9. efterdi vi vide, et Christus efterat han er opreist fra de Døde, dør ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
10. Thi det, han døde, døde han een Gang for Synden, men det, han lever, det lever han for Gud.
11. Saaledes anser ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christus Jesus, vor Herre!
12. Altsaa herske da ikke Synden i eders dødelige Legeme, saa I ere den lydige I dets Begjæringer!
13. Fremstiller ei eller eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskaber, men fremstiller eder selv for Gud som dem, der fra Døde ere blevne Levende, og eders Lemmer
for Gud til Retfærdigheds Redskaber!
14. Thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under naaden.
15. Hvad altsaa? Skulle vi synde, efterdi vi ikke ere under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
16. Vide I ikke, at hvem I fremstille eder selv til Lydighed som Tjenere, dens Tjenere ere I, hvem I adlyde, enten Syndens til Død eller Lydighedens til Retfærdighed!
17. Men Gud være Tak, at I have været Syndens Tjenere, men ere nu af Hjertet blevne den Lærdoms Form lydige, hvilken I ere hengivne!
18. Men idet I ere blevne frigjorte fra Synden, ere I blevne Retfærdighedens Tjenere til Helliggjørelse!
19. Jeg taler efter menneskelig Vis formedelst eders Kjøds Skrøbeligbed. Thi ligesom I have fremstillet eders Lemmer som Urenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saa fremstiller nu eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helligjørelse!
20. Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I fri fra Retfærdigheden.
21. Hvad havde I da for Frugt at de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? Thi Enden paa dem er Døden.
22. Men nu, de I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggjørelse; men Enden er et evigt Liv.
23. Thi Syndens Sold er Døden; men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christus Jesus, vor Herre.
7. KAPITEL.
De troende ere døde fra Loven ved Christi Død, 1-6. Loven er dog derfor ikke Synd; den aabenbarer synden, og synden tager Anledning av den, 7-12; selv den, der vil det Gode, gjør det dog ikke, hvorfor han maa tage sin Tilflugt til Christus, 13-25.
VIDE I ikke, Brødre (thi jeg taler til dem, som kjende Loven), at Loven hersker over Mennesket, saalænge det lever?
2. Thi den gifte Kvinde er bunden ved Loven til Manden, saalænge han lever; men dersom Manden dør, er hun løst fra Loven om Manden.
3. Derfor bliver hun kaldt en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død er hun fri fra Loven, saa hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
4. Saa ere da ogsaa I, mine Brødre, døde fra Loven ved Christi Legeme, forat I skulle blive en Andens, hans, som er opreist fra de Døde, forat vi skulle bære Frugt for Gud.
5. Thi da vi vare i Kjødet, vare de syndige Lyster, som vaktes, ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
6. Men nu ere vi som døde løste fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7. Hvad skulle vi da sige? Er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kjendte ikke Synden, uden ved Loven; thi Begjæligheden kjendte
