Saadant, og selv gjør det Samme, at du skal undfly Guds Dom?
4. Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
5. Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,
6. han, som skal betale Enhver etter hans Gjerninger,
7. dem, som ved Bestandighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;
8. men dem, som ere gjenstridige og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal Ugunst og Vrede vorde til Del.
9. Trængsel og Angest skal være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jøde først og en Græker;
10. men Ære og Hæder og Fred skal vorde hver den til Del, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker;
11. thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.
12. Thi hvilkesomhelst der have syndet uden Loven, de fortabes ogsaa uden Loven, og hvilkesomhelst der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
13. thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres.
14. Thi naar Hedningerne, som ikke have Loven, af Naturen gjøre, hvad Loven kræver, da ere de, endog de ikke have Loven sig selv en Lov;
15. de vise nemlig Lovens Gjerning at være skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare -
16. paa den Dag, da Gud skal dømme Menneskenes skjulte Idrætter efter mit Evangelium ved Jesus Christus.
17. Se, du kalder dig en Jøde og forlader dig paa Loven eg roser dig af Gud,
18. Og, undervist af Loven, ved du hans Vilje og prøver, hvad ret er,
19. og du tiltror dig selv at være Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke.
20. Uforstandiges Tugtemester, Enfoldiges Lærer, da du i Loven har Kundskabens og Sandhedens Udryk.
21. Du altsaa, som lærer Andre, lærer du ikke dig selv? Du, som prædiker, at man ikke skal stjæle, stjæler du?
22. Du som sier, at man ikke skal bedrive Hor, bedriver du Hor? Du, for hvem Afguderne ere en Vederstggelighed, raner du det Hellige?
23. Du, som roser dig af Loven, vanærer du Gud ved Lovens Overtrædelse?
24. Thi for eders Skyld bespottes Guds Navn blandt Hedningerne, som skrevet er.
25. Thi Omskjærelsen er vel nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din omskjærelse bleven Forhud.
26. Dersom da den Uomskaarne holder Lovens Bud, mon da ikke hans forhud skal regnes for Omskjærelse?
27. Og den af Naturen Uomskaarne, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskjærelse er Lovens Overtræder.
28. Thi ikke den, som idet Udvortes er Jøde, ei heller er den Omskjærelse, som sker udvortes paa Kjødet, Omskjærelse,
29. men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse ved Aanden, ikke ved Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
3. KAPITEL.
Jøderne have Fortrin, da Guds Ord er dem betroet, 1-3; dog viser just Guds Ord, at de saavel som Hedningerne ere alle Syndere, 4-20; retfærdige for Gud blive vi ved Troen paa Christus, hvorved dog Loven ikke afskaffes, 21-31.
HVAD er da Jødernes Fortrin? Eller hvad gavner Omskjærelsen?
