288 paa denne Tid, maatte rigtignok volde dem adskillig Ulejlighed; men de svære tydske Bergefarere, som i Udruf’rning ofte kunde maale sig med Samtidens Orlogsskibe, kunde dog i Regelen uden Frygt op- tage Kampen mod de Sørøvere, som paa den Tid stadig gjorde Nordsøen usikker, og som tildels stode i den fordrevne Kristian II’s Tjeneste.!) Selv da Lübeck brød med Kristian I11, synes dette ikke at have fremkaldt nogen Forandring for Bergenshandelen, som lige fuldt har gaaet sin Gang Dog bleve Hansestæderne noget ængste- lige, da det om Sommeren 1535 rygtedes, at Kristian III skulde være tilsinds at opbringe alle Lübecks Bergefarere. I den Anledning blev der fra den daiLiibeck forsamlede Hansedag indgivet en Skriv- else til Kongen, hvori denne anmodedes om at tilbagekaldeensaadan Befaling, idet det paastodes, at Norge ikke kunde bestaa, hvis det ikke fik denne Tilførsel.2) Der blev da heller ikke noget af denne Plan, om den overhovedet har været til. I 1532 havde Kjøb- mændene paa Kontoret ogsaa faaet en Bekræftelse paa nogle af sine ældre Rettigheder, hvorved det blev forbudt alle andre Ud- lændinge at handle paa andre Havne nordenfjelds end de, hvor de fra gammel Tid af havde havt Tilladelse, d. v. s. Bergen og Thrond- hjem. Denne Bestemmelse var øjensynlig nærmest rettet mod Hol- lænderne, som da havde begyndt at udvide sine Handelsforbindelser i Norge udenfor Bergen.3) Tiltrods for alle saaadanne Begunftigelser synes imidlertid Tydskerne den hele Tid at have været aldeles uvillige til at yde Bergens norske Indbyggere nogen Bistand, for det Tilfælde, at der skulde blive gjort noget Angreb paa Byen. Da de saaledes om Vaaren 1530 modtoge Anmodning fra Eske Bilde, Biskop Olaf og Bergens Raad om at skaffe et Skib, som C–ske Bilde skulde lade udruste, og hvis Mandskab han vilde lønne, vilde de ikke give noget Svar. Formodentlig har det væretHensigten at anvende dette Skib imod de Sørøvere, som da vare under Vestkysten og maaske nærmest have ventet at finde Bytte mellem de tydske Bergefarere.“) J 1532 gik det paa samme Maade, da de tydske Haandverkereligefrem negtede -jj- –j-–H “) En interessant Beretning om en saadan Kamp, som tre Bergesarere paa sin Hjemrejfe til Tydskland om Hpsten l526 udstode mod Martin Pechlin, en af sin Tids mest bekjendte Sorøvere, er meddelt af L. Daae i Norsk histor. Tidsskr. I, 485 flg. ’) Vip1. Nor-v. VI, No. 725. “) PjI)l. Nor-v. VII, No. 699. “) 1)jI)l. Nor-v. VIlI, No. 632.
