Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/300

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


288 paa denne Tid, maatte rigtignok volde dem adſkillig Ulejlighed; men de ſvære tydſke Bergefarere, ſom i Udruf’rning ofte kunde maale ſig med Samtidens Orlogsſkibe, kunde dog i Regelen uden Frygt op- tage Kampen mod de Sørøvere, ſom paa den Tid ſtadig gjorde Nordſøen uſikker, og ſom tildels ſtode i den fordrevne Kriſtian II’s Tjeneſte.!) Selv da Lübeck brød med Kriſtian I11, ſynes dette ikke at have fremkaldt nogen Forandring for Bergenshandelen, ſom lige fuldt har gaaet ſin Gang Dog bleve Hanſeſtæderne noget ængſte- lige, da det om Sommeren 1535 rygtedes, at Kriſtian III ſkulde være tilſinds at opbringe alle Lübecks Bergefarere. I den Anledning blev der fra den daiLiibeck forſamlede Hanſedag indgivet en Skriv- elſe til Kongen, hvori denne anmodedes om at tilbagekaldeenſaadan Befaling, idet det paaſtodes, at Norge ikke kunde beſtaa, hvis det ikke fik denne Tilførſel.2) Der blev da heller ikke noget af denne Plan, om den overhovedet har været til. I 1532 havde Kjøb- mændene paa Kontoret ogſaa faaet en Bekræftelſe paa nogle af ſine ældre Rettigheder, hvorved det blev forbudt alle andre Ud- lændinge at handle paa andre Havne nordenfjelds end de, hvor de fra gammel Tid af havde havt Tilladelſe, d. v. ſ. Bergen og Thrond- hjem. Denne Beſtemmelſe var øjenſynlig nærmeſt rettet mod Hol- lænderne, ſom da havde begyndt at udvide ſine Handelsforbindelſer i Norge udenfor Bergen.3) Tiltrods for alle ſaaadanne Begunftigelſer ſynes imidlertid Tydſkerne den hele Tid at have været aldeles uvillige til at yde Bergens norſke Indbyggere nogen Biſtand, for det Tilfælde, at der ſkulde blive gjort noget Angreb paa Byen. Da de ſaaledes om Vaaren 1530 modtoge Anmodning fra Eſke Bilde, Biſkop Olaf og Bergens Raad om at ſkaffe et Skib, ſom C–ſke Bilde ſkulde lade udruſte, og hvis Mandſkab han vilde lønne, vilde de ikke give noget Svar. Formodentlig har det væretHenſigten at anvende dette Skib imod de Sørøvere, ſom da vare under Veſtkyſten og maaſke nærmeſt have ventet at finde Bytte mellem de tydſke Bergefarere.“) J 1532 gik det paa ſamme Maade, da de tydſke Haandverkereligefrem negtede -jj- –j-–H “) En interesſant Beretning om en ſaadan Kamp, ſom tre Bergeſarere paa ſin Hjemrejfe til Tydſkland om Hpſten l526 udſtode mod Martin Pechlin, en af ſin Tids meſt bekjendte Sorøvere, er meddelt af L. Daae i Norſk hiſtor. Tidsſkr. I, 485 flg. ’) Vip1. Nor-v. VI, No. 725. “) PjI)l. Nor-v. VII, No. 699. “) 1)jI)l. Nor-v. VIlI, No. 632.