Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
I.


Paa den ſtore Halvø, der paa Kyſten af det gamle Hørdafylke ſtikker ud mellem Oſterfjorden i Nord og Bjørne- og Samnangerfjorden i Syd, laa fra gammel Tid en af Norges meſt bekjendte Kongsgaarde, Aalreksſtad, hvis Navn hyppig forekommer ſaavel i Sagn ſom i virkelig hiſtoriſke Beretninger. Den laa ved den lille Elv, ſom fra det efter den benævnte Aalreksſtadvand (nu Svartediket) løb ned i Aalreksſtadvaagen (Lungegaardsvandet), og lige under det 2000 Fod høje Fjeld, Aalreken, ſom havde givet Gaarden dens Navn (Álreksstaðir). I Harald Haarfagres ſidſte Aar var denne Kongsgaard et af de Steder, paa hvilke han iſær holdt til, ligeſom det i det Hele taget paa Grund af dens Beliggenhed i Nærheden af Havet og lige ved den almindelige Led langs Kyſten kan antages, at den hyppig har været beſøgt af Kongerne og ofte været deres Reſidents for kortere eller længere Tid, ſelv om dette kun undtagelſesvis nævnes. Det var bl. A. til Aalreksſtad, at Harald Graafelds Broder og Medregent, Sigurd Sleva, i 964 tog ſin Tilflugt, da han flygtede for de forbitrede Vosſinger, og her blev han ogſaa dræbt af Herſen Klypp, hvis Huſtru han havde krænket. Som en Følge af, at Kongerne hyppig opholdt ſig paa Aalreksſtad, maatte det være ganſke naturligt, at mange Menneſker ſøgte derhen, og at der i Kongsgaardens Nærhed dannede ſig en Samling af Huſe, hvor disſe kunde holde til. Der var to Steder, ſom herved meſt naturlig tilbøde ſig, Aalreksſtadvaagens Strand og den noget nordligere liggende Vaag, der efter gamle Sagn oprindelig ſkal have baaret Navnet Fagervik eller Haſlevik, og hvis Bund kun ved en ſmal Tunge var adſkilt fra Aalreksſtadvaagens indre Del. Af disſe to Bugter frembød utvivlſomt den førſte den bedſte Havneplads for Oldtidens ſmaa Skibe, ligeſom den laa Kongsgaarden nærmeſt; men disſe Fordele opvejedes igjen af den meget væſentlige Mangel, at Indløbet til Bugten paa Grund af den derværende ſtærke Strøm blot kunde pasſeres til enkelte Tider, medens den anden Vaag beſtandig var tilgjængelig, ſelv om den frembød noget mindre Ly.