Paa den store Halvø, der paa Kysten af det gamle Hørdafylke stikker ud mellem Osterfjorden i Nord og Bjørne- og Samnangerfjorden i Syd, laa fra gammel Tid en af Norges mest bekjendte Kongsgaarde, Aalreksstad, hvis Navn hyppig forekommer saavel i Sagn som i virkelig historiske Beretninger. Den laa ved den lille Elv, som fra det efter den benævnte Aalreksstadvand (nu Svartediket) løb ned i Aalreksstadvaagen (Lungegaardsvandet), og lige under det 2000 Fod høje Fjeld, Aalreken, som havde givet Gaarden dens Navn (Álreksstaðir). I Harald Haarfagres sidste Aar var denne Kongsgaard et af de Steder, paa hvilke han især holdt til, ligesom det i det Hele taget paa Grund af dens Beliggenhed i Nærheden af Havet og lige ved den almindelige Led langs Kysten kan antages, at den hyppig har været besøgt af Kongerne og ofte været deres Residents for kortere eller længere Tid, selv om dette kun undtagelsesvis nævnes. Det var bl. A. til Aalreksstad, at Harald Graafelds Broder og Medregent, Sigurd Sleva, i 964 tog sin Tilflugt, da han flygtede for de forbitrede Vossinger, og her blev han ogsaa dræbt af Hersen Klypp, hvis Hustru han havde krænket. Som en Følge af, at Kongerne hyppig opholdt sig paa Aalreksstad, maatte det være ganske naturligt, at mange Mennesker søgte derhen, og at der i Kongsgaardens Nærhed dannede sig en Samling af Huse, hvor disse kunde holde til. Der var to Steder, som herved mest naturlig tilbøde sig, Aalreksstadvaagens Strand og den noget nordligere liggende Vaag, der efter gamle Sagn oprindelig skal have baaret Navnet Fagervik eller Haslevik, og hvis Bund kun ved en smal Tunge var adskilt fra Aalreksstadvaagens indre Del. Af disse to Bugter frembød utvivlsomt den første den bedste Havneplads for Oldtidens smaa Skibe, ligesom den laa Kongsgaarden nærmest; men disse Fordele opvejedes igjen af den meget væsentlige Mangel, at Indløbet til Bugten paa Grund af den derværende stærke Strøm blot kunde passeres til enkelte Tider, medens den anden Vaag bestandig var tilgjængelig, selv om den frembød noget mindre Ly.
Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/13
Utseende
Denne siden er korrekturlest