JVlen for UarcuB og mig var Roum Isende verden. Vi lekte paa øverste loftet eller i den gamle overgrodde haven bak huset. Og til jeg var ti aar gammel hørte alle mine tanker leken til — skolegangen i byen var en forstyrrelse jeg skyndte mig hjem fra; alle in6tryk utenfra omsatte jeg til bruk for leken. Og som jeg ser den nu tar denne begyndelse av tilværelse saan en besynderlig skikkelse — det er som rummer den i sig det som var og det som skulde komme — som speiler den hjemmet paa Roum; mor og fars samliv — og omslutter følelser, et liv tilende . . . UarcuB, dukkerne, jez. li^er lanZt clerkenne, kvor Bkocl6e ms ter lvß — landet cle fsrßte tankerne mine Bkjst krem av 03 Bom 6e Biclßte Kanßke Bsker kjem til —. kunde fortselle om dukkerne — med navnß nsevnelße, kra kende med det Btrikkete kodet Bom korer den dunklere kortid til 03 rakken frem til min elßkede Liße Bom lizzer
