— Jamen, imot mei var han ikke koll — han
smilte og var saa bli saa!...
— Ja imot dei ja! hvem kan være koll imot dei!
— Hun ler.
Og det at jei er gla i dei, det er da heller ingen grunn for Schander til aa være koll imot dei!...
— Du! sier hun saa og klapper mei paa kinne og ser mei bløtt inn i øjnene — vet du! naa tror jei at jei blir gla i alle de menneskene som du er gla i, og som er gla i dei — idag holt jei paa senne en buket op til fru Anker.
— Men hvorfor gjore du ikke det? — det tror jei hun ville blit svært gla for!
— Nej, jei var bange det skulle se for rart ut!... Men du! — og hun ser igjen saa bløtt og kjærli paa mei — jei tror jei kommer til aa skrive til henne... og til Schander!... og sell Onsum me den sværtete barten, som jei har hadet før, tror jei jei kommer til aa like naa — gud, hvor jei er gla i dei!... hvor jei har tænkt paa dei i disse dagene!...
og hun blir sittende og stirre hen for sei...
— Inat laa jei og skrék efter dei! hvisker hun pludseli vilt og intenst og stikker ansikte sit me sort lysende øjne like op i mit — men du var naturlivis ikke dér!
— Nej, du hadde jo jaget mei fra dei jo!
— Du maa altid være der hvor jei er naar jei skriker efter dei! hvisker hun nervøst — og du var der ikke!
— Jamen saa jag mei da ikke fra dei... ta ikke
