deres Talent, Forstudier og Granskningslyst vække de bedste Forhaabninger, specielt paapeget de juridiske Kandidater P. J. Collett og G. F. Hallager, der begge have ytret Lyst til en saadan Ansættelse“.
Steenbuch udtalte sig i særskilt Votum paa 70 Foliosider mod Flertallet og for Daas Ansættelse.
Kollegiets Flertal var enigt med det filosofiske Fakultet, da det ei vilde drage Schweigaard, som det forresten ansaa mest skikket, bort fra den Post, „han nu med saa megen Duelighed beklæder“, og indstillede derfor 9de August 1838 Daa til Ansættelse. Kollegiets Mindretal foreslog, at man først udtrykkelig skulde opfordre Schweigaard til at erklære, om han vilde overtage en Lærerpost i Statsøkonomi og Statistik med Opgivelse af sin nuværende Post.
I sin Erklæring af 28de Februar 1839 udtalte Prokantsleren Grev Wedel-Jarlsberg, at de Betænkeligheder, man havde næret ved at udnævne den utvivlsomt mest skikkede Mand, Schweigaard, vilde fjernes, naar Lærerposten henlagdes til det juridiske Fakultet, under hvilken Betingelse Schweigaard for Prokantsleren havde erklæret sig villig til at overtage Foredraget af de nævnte Videnskaber. Han foreslog derfor dette, hvilket han i og for sig fandt at være det væsentligste, og at Posten overdroges til Schweigaard, som da skulde fritages for at holde juridiske Forelæsninger, forsaavidt han ikke dertil saa sig i Stand. Dette Forslag er altsaa, som det sees, tilblevet ved privat Forhandling mellem Grev Wedel og Schweigaard, som rimeligvis allerede da har stillet i Udsigt, at han ikke ganske behøvede at opgive sin juridiske Lærervirksomhed, om han end overtog Statsøkonomi og Statistik.
Prokantslerens Forslag sendtes da i 1839 Universitetet til ny Erklæring. Samtlige vare da – undtagen Professor Steenbuch – enige om, at Schweigaard var den til Posten mest kvalificerede. Han havde jo ogsaa særligt studeret Statsøkonomien, blandt andet under sin Udenlandsreise, havde offentliggjort flere
