holdt her ved Fakultetet; forøvrigt kan fremhæves hans Forelæsninger over Søret og Tingsret.
I dette Tidsrum forfattedes den første og eneste „Studieplan“, som kjendes her ved Fakultetet, overensstemmende med Fundatsens § 17 og 21. Der opstod herom en vidtløftig Skriftvexel mellem Fakultetet og Kollegiet, som havde at approbere Planen. Kollegiet forlangte af Fakultetet, at det skulde forfatte en „Studieplan“ for de Studerende, indeholdende en Anvisning af den Orden, som de antoges at burde følge i sine Studier. Men Fakultetet paastod, at Fundatsens Mening ikke kunde være denne, men alene en Plan, hvorefter de vigtigste Fag i en vis Orden og i en vis Tid skulde foredrages.[1] Det mente, at „Studieplanen“ kun var et Kontrolmiddel ligeoverfor de enkelte Fakulteter og Lærere, og at de Studerendes rette Studiemaade burde foredrages under Videnskabens Methodologi (i Encyklopædien), uafhængig af nogen høiere Approbation. Kollegiet maatte give efter, idet det under 20de Juni 1832 meget forbeholdent erklærede, „at det ikke har villet nægte at vedtage ovenstaaende Fortegnelse over Forelæsninger – – hvilken Fortegnelse Fakultetet har indsendt til Kollegiet som den i Univ.fund. § 17 befalede Studieplan.“ Denne Studieplan, som i trykte Exemplarer uddeltes til de Studerende, lyder saaledes:
Retsvidenskaben ved det Kgl. Norske Fredriks Universitet vil vorde foredragen i et Cursus af fire Aar, at regne fra det ved August Maaned 1832 begyn-
- ↑ Fund. § 17: „Det paaligger Kollegiet at vaage over, at enhve Videnskab vorder foredragen i Overensst. med de af Lærerne i hvert Fakultet forfattede og af det akad. Kollegium vedtagne Prælectionskataloger og Studieplaner“ jfr. § 21: Enhver Universitetslærer er forpligtet til i ethvert Halvaar at holde i sit Fag de offentlige Forelæsninger, som efter Studieplanen paaligger ham, uden at noget Honorarium for disse Forelæsninger erlægges.“
