Steenbuch, Motzfeldt og Stang udgjorde da i de 5 Aar 1829–34 Fakultetets Medlemmer. Og i dette Tidsrum kan man først sige, at en selvstændig norsk Retsvidenskab begyndte at grundlægges ved de nye Kræfter. Ørsteds Rydningsarbeide havde nu baaret Frugter ogsaa hos os; Fakultetets første Lærere Lange og Steenbuch vare Ørsteds Samtidige og stod vistnok tildels paa samme videnskabelige Standpunkt som Ørsteds Forgjængere, hvor dygtige Mænd de – ialfald Lange – end kunne have været. De nye Lærere havde derimod faaet sin juridiske Opdragelse væsentlig gjennem Ørsteds vækkende og frigjørende Skrifter. Dette gjælder vistnok ogsaa om Hjelm og Arntzen; men disse vare for kort ved Universitetet til, at deres Virksomhed kunde være af blivende Betydning. Navnlig maa det fremhæves, at man nu fik det første større norsk-juridiske Værk, nemlig Stangs bekjendte „Fremstilling af Norges konstitutionelle Ret“, saameget mere mærkværdigt, som det var Frugten af en 25-aarig Mands Studier og saagodtsom uden Støtte af Andres Forarbeider eller en fast konstitutionel Praxis. De Forelæsninger, som laa til Grund for det trykte Værk, holdtes 2det Semester 1831 og 1832. Af Stangs øvrige Forelæsninger maa især mærkes hans Fremstilling af den almindelige Retslære, hvoraf man endnu stundom læser haandskrevne Exemplarer. Dette er maaske sidste Gang, der her ved Universitetet er holdt fuldstændige Forelæsninger over denne Videnskab.[1] Motzfeldt foredrog især Romerret, og det paa Latin, hvilket vel er de sidste latinske Forelæsninger, der har været
- ↑ Prof. Collett læste derover mellem 1840 og 50; men det er mig ubekjendt, hvorvidt dette var noget fuldstændigt Kursus. Senere har der kun været læst over Retsfilosofiens Historie.
