Lærerkræfter stærkere end nogensinde. Steenbuch var Fakultetets eneste Medlem, og selv han var i 1ste Semester for en Del optaget af det overordentlige Storthing, hvoraf han var Medlem. Allerede i Aarsberetningen for 1827 udtales denne Trang af Kollegiet, og end stærkere kom den frem i Beretningen for 1828. I Hjelms Sted ønskede Universitetet at faa ansat daværende Overretsprokurator Lasson (nu Justitiarius i Høiesteret). Men da Lasson ikke kunde antage en Lektorpost, medmindre han fik Tilladelse til at vedblive med sin Sagførerpraxis, indstillede Kollegiet under 31te Januar 1828, at Lasson skulde udnævnes til Professor juris, samt Kand. jur. U. A. Motzfeldt som tredie Lærer, til Lektor. Denne Indstilling nød imidlertid ikke naadigst Bifald. Udnævnelsen af Lasson til Professor kunde ei ske, fordi man ei havde de fornødne Pengemidler. Og hvad Motzfeldt angik, saa vilde Regjeringen paa Grund af hans Ungdom (21 Aar) ikke uden videre udnævne ham til Lektor, men ønskede helst at prøve ham ved at konstituere ham som Docent, ligesom man havde gjort med Arntzen. Motzfeldt var imidlertid, som edsvoren Fuldmægtig hos en Høiesteretsadvokat og som Manduktør, i saa god økonomisk Stilling, at han ei vilde modtage nogen Docentpost. Da man nu trængte ialfald en anden Lærer, maatte Regjeringen bøie sig for Nødvendigheden; men for dog ikke at ansætte en ganske uprøvet Mand, indstilledes af Kirkedepartementet og vedtoges ved Kgl. Resol. af 10de Juli 1828, at det „tillades Kand. jur. Motzfeldt offentlig at afholde 3 Prøveforelæsninger for dertil beskikkede Censorer, da hans Majestæt, naar disse vare afholdte paa en tilfredsstillende Maade, agtede at beskikke ham til Lektor ved Universitetet“. Dette er formentlig første Gang, det er blevet paalagt Nogen at holde Prøveforelæsninger her ved Universitetet; den almindelige Resolution derom udkom først 1837. Kollegiet gav sig imidlertid ikke; men indgik under 18de August 1828 med Forestilling om, at Prokurator
