C. Arntzen „som ved sin gavnlige Virksomhed for det juridiske Studiums Fremme havde og har, efter Fakultetets Dom, særdeles Krav paa Universitetets Taknemmelighed“, maatte udnævnes til Professor juris. Men ved „høieste Resolution“ af 9de September 1828 blev det „naadigst“ bestemt, at denne Sag skulde udsættes. Kollegiet klager i sin Aarsberetning for 1828 over, at det var blevet aldeles uvidende om, hvilken Skjæbne disse Forestillinger senere havde mødt.
I det følgende Aar 1829 begyndte imidlertid et nyt Tidsrum; man fik da unge, friske og dygtige Kræfter. Motzfeldt havde imidlertid i December 1828 holdt Prøveforelæsninger, hvis Ordning var bestemt ved Resol. 18de Oktober 1828. Tvende af disse Prøveforelæsninger, til hvis Udarbeidelse der levnedes ham 4 Uger og som ikke maatte vare over 1 Time, ere trykte i „Juridiske Samlinger“ for 1828. Den ene af dem er over følgende Emne: „Kunne de forskjellige Principer, som man maatte lægge til Grund for Sædelærens Afhandling, tillægges nogen væsentlig Indflydelse paa den almindelige Retslære, og ifald dette antages, hvori bestaar da formentlig denne Indflydelse?“ (l. c. 1829–30 1, 1–21) og den anden over dette: „Hvilke Forandringer maa den i Christian V. N. L. grundede Lære om crimen majestatis og sammes Strafbarhed antages at have undergaaet ved vore senere offentlige og private Love?“ (l. c. 1828 1, 55–87) Den tredie, som er utrykt, var af Romerretten: Qvomodo subinde mutata fuerunt statuta juris Romani de usucapionibus et longi temporis præscriptionibus numqve ejus statuta cum jure partrio concurrunt an ab eodem differunt? Censorerne, Assessor Lange, Justitiarius J. C. Berg og Advokat Sørenssen, afgave derpaa følgende Dom:
1. At Kand. jur. Motzfeldt ved de af ham afholdte Forelæsninger har afgivet Beviser paa, at han er i Besiddelse af Evne til med Orden, Indsigt
