den Ros, den længe har faaet for Fejlfrihed.[1] Af senere Udgaver kan mærkes en af 1797 med Bärens’ Ordregister og den smukke, gode Udgave ved Schyth af 1856; nævnes kan ogsaa Ussings Register til Loven af 1834. Om Haandskrifterne og de ældre Udgaver se Schyth, om den nye Udgave af Danske Lov. Kbhn. 1856.
Af Oversættelser haves 2 latinske: Regis Christiani V. jus danicum latine redditum ab H. Weghorst, 1698 og 1715 4to. og Regis Christiani V leges Danicæ, quas e Danico in Latinum convertebat P. A. Høyelsinus (Hoyelsen), 1710 4to., en tysk, ligesaa af Weghorst (1699 8vo), samt en engelsk for de vestindiske Colonier: The Danish laws or the Code of Christian V. Translated for the Use of the English Inhabitants of the Danish settlements in America. London 1756. Fjerde Bog er desuden oversat i Pardessus collection des lois maritimes III c. 18, p 265–308. Vexelartiklerne i 5te Bog, 14de Cap. ere oversatte paa Tysk i mange ældre og nyere Samlinger af Vexellove.
Anmærkning. (Danske Lovs Omraade. Den ældre danske Rets Afskaffelse i de til Sverige afstaaede Provinser). Christian V’s Danske Lov blev for det Første kun indført i Kongeriget Danmark. Senere (1755) er den, med Undtagelse af 2den Bog, indført i de vestindiske Colonier, ligesom den, saavidt Omstændighederne tillade det, gjelder for den europæiske Befolkning paa Grønland (Scheel § 24 og 25). Derimod er den aldrig bleven indfart paa Island og Færøerne
I Slesvig, hvor de danske Love overhovedet ikke længer blev gjeldende ipso jure, efterat Appel fra de slesvigske Domstole til det danske Rigsraad var ophævet (omtr. 1524), blev heller ikke Christian V’s Lov indført i Almindelighed. Delvis har den imidlertid en Tidlang gjeldt i Hertugdømmet. Saaledes blev hele Lovbogen i Retsbrugen anvendt istedetfor Jydske Lov paa Als (Sønderborg undtagen) og Ærø, skjønt der kun for Ærøskjøbing havdes nogen udtrykkelig Bemyndigelse hertil (fra Hertugen af Glücksborg af 4de Septbr. 1683). Denne Gyldighed varede i de forskjellige Amter ulige længe; fuldstændig ophævet blev den 1750. (Jfr. Stemanns Gesch. des öff. und Privatrechts Schleswigs II. 160, 312–13; Vedel, slesvigske Privatret p. 44–5). Den 4de Bog blev indført ved Sædvanen i hele Slesvig undtagen Husum, som fremdeles beholdt den Visbyske
- ↑ Se Kofod-Ancher i Jur. Arch. I. 93; Schlegels Encyclopæie, p. 164, jfr. Schyth l. c. p. 8 og Tavlen bag i hans Udgave af Loven.
