Side:Aubert - De norske Retskilder.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

heller ikke her Statsretten, som har faaet noget Fortrin for Privatretten. Thi ogsaa privatretslige Sætninger kunne klædes i Grundlovsform (f.Ex. vor Grdl. § 103). Den konstitutionelle Rets Fortrin er derimod i disse Lande grundet i Retskildens Art, ikke – ialfald umiddelbart – i dens Indhold. En vis Rangorden mellem Retskilderne kan ogsaa forøvrigt paavises i Privatretten og skal senere omhandles (Sædvane og Lov.)

Den her omhandlede Rangorden fremkalder dog ikke saamange Sammenstød, navnlig ikke hos os, fordi det i det Hele er forskjellige Retsforholde, som falde ind under disse forskjellige Klasser af positiv Ret eller ere ordnede ved de forskjellige Retskilder. Af væsentlig Betydning er den dog i Statsforeninger med fælles Lovgivningsmagt (Forbundsstater.)

3. Folkeretten er ogsaa deri væsentlig forskjellig fra den indre Statsret og Privatret, at den strengt taget kun er uskreven Ret, efterdi det folkeretslige Samfund mangler enhver Lovgivningsmagt. De Sætninger, som ere uddannede gjennem en Række af Traktater; og end mere de, der ere opstillede af en stor Fælles-Traktat, staa dog den skrevne Ret meget nær. At Folkeretten mangler egentlige Tvangsmidler, berøver den som før sagt ikke Charakteren af Ret og er heller ikke enestaaende for denne Del af Retsforfatningen.

Derimod er det en større Særegenhed for Folkeretten, at dens Retsomraade har en ganske anden Udstrækning end den øvrige positive Ret, idet det folkeretslige Samfund omfatter alle civiliserede Stater, i hvis Række i den nyeste Tid ogsaa dere ikke christne Stater (f. Ex. Tyrkiet) efterhaanden optages. Sammenlignes hermed kan kun Kirkeretten, der for en stor Del er uafhængig af Statsgrænser i samme Udstrækning som det Kirkesamfund, den ordner; den katholske Kirkeret gjelder derfor i alle Lande, hvor den katholske Kirke findes, dog med større og mindre Afændringer. Al anden Ret gjelder kun for en Stat, (nuværende eller forhenværende) Dele deraf, eller for visse Statsforeninger. Man vil vistnok finde, at adskillige Retssætninger gjelde overalt; men de ere blevne