aber nicht das Deutsche so bald wieder zu vergessen, denn täglicher Umgang mit Deutschredenden und eine fleissig fortgesetzte Lecture deutscher Bücher werden mich davor sichern.
Zum Schluss fuge ich hinzu einen Gruss an Ihre Frau und Ihre werthe Familie; drücken Sie dem kleinen Ludwig, dem holden Knaben, an den ich so oft denke, einen herzlichen Kuss auf die Wange an meiner Stelle.
Anton Schweigaard.
Skien, 21 Februar 1825.
Kjære Bedstemoder!
Inderlig havde jeg ønsket før at have kunnet lade Dig erfare noget fra mig; men formedelst forskjellige Ting, som var forsømte ved at komme næsten tre Uger, efter Kvartalet havde taget sin Begyndelse, og som jeg har maattet indhente, er jeg bleven nødt til at opsætte det fra den ene Gang til den anden.
Jeg har ogsaa nu været saa heldig at komme paa et Sted, hvor jeg med Nytte kan tilbringe Tiden, hvortil ikke alene Skolens Godhed bidrager, men ogsaa, at jeg er kommen i et Hus, hvor jeg hverken af megen Støi eller andre Forhindringer bliver forstyrret. Skien synes ellers just ikke at være noget for fremmede og ubekjendte behageligt Sted. – – Her hersker en farlig, smitsom Børnesygdom, saa at næsten daglig bliver Børn begravede; thi den er som et Slags Pest for smaa Børn, som næsten dø alle, naar de har faaet den; men blandt voxne hersker den ikke.
Du maa endelig bede Trine snart at skrive mig til; hun er den eneste, som da fortæller mig noget nyt fra Kragerø, som jeg bestandig saa gjerne erfarer.
