«en sjelden Evne til at faa os til at lære, og drev meget paa den positive Lovgivning. Vi maatte tage alle vigtigere Love formelig som Pensa, og de Love, der angik den administrative Del af Lovgivningen – Veilov, Skydslov, Lov om beneficeret Gods etc. – ligesaa fuldt som andre. Jeg var paa det første Parti om Morgenen, formodentlig Kl. 9 eller ½9; men han var sjelden oppe, før vi kom«.
Ved Siden af Manuduktionen begyndte Schweigaard i Kandidataarene sin literære Virksomhed. Denne fremkaldtes nærmest ved en ydre Anledning, Studenterforbundets Oprettelse.
I det større Studenterliv havde Schweigaard, som fortalt, ikke tidligere deltaget. I 1832 følte han imidlertid en Opfordring dertil. I «Samfundet» havde kort forud nogle, især yngre, Medlemmer, begyndt en af de mange idelig gjentagne «Reformbestræbelser»; man vilde se at faa et hyggeligere og mere aandigt Liv deroppe og tillige en strengere sædelig Tone blandt Studenterne i det hele; man ønskede vel ogsaa at modvirke den politiske, i stærkt demokratisk Retning gaaende Aand, der ved enkelte Leiligheder havde aabenbaret sig inden Samfundet. Dette Arbeide var allerede i god Gang, og Reformvennerne indehavde de fleste af Samfundets Ombud. Men da indtraadte det bekjendte Schisma Vaaren 1832. Nogle Studenter havde, udenfor Samfundet, forgaaet sig grovt, og Bestyrelsen vilde benytte Leiligheden til at give en alvorlig Advarsel; den foreslog deres offentlige Udelukkelse af Studentersamfundet, «fordi de havde gjort sig skyldige i en Usædelighed, der havde gjort dem berygtede». Denne Straf forekom imidlertid adskillige for streng af Hensyn til de unge Menneskers Fremtid, ligesom de nok ikke heller vilde gjøre Samfundet til en censor morum. Der reiste sig da herom en bitter Strid, og den 28de Mai 1832 blev Bestyrelsens Forslag forkastet, medens alene et Modforslag om Tilkjendegivelse af «Samfundets høieste Misnøie» med den under Sagen «op-
