allerede Vaaren 1828, i det samme Øieblik, han meddelte Koeppen sin Tanke at studere Jus. Og disse Ord var ikke en Skoleguts flygtige Indfald; det var Mandens Beslutning for Livet. Hans Maal stod ham tidlig klart for Øie, og han slap det aldrig af Sigte; uden vaklen stevnede han rolig og sikkert fremad:. «som jeg har begyndt, saa agter jeg at fortsætte og at fuldende»[1].
Da Schweigaard nu var færdig med juridisk Examen, var han heller ikke i ringeste Tvivl om, hvorledes han skulde benytte den. Han kunde nu ogsaa vide, at han, om han ønskede det, ved første Leilighed blev Universitetslærer. Saa meget heller vilde han da nu kun studere videre for at forberede sig til sin videnskabelige Livsgjerning. Han vilde ikke engang midlertidig søge nogen praktisk Ansættelse, idet han havde «meget imod alle de Veie, hvorpaa en Jurist efter den sædvanlige Orden maatte begynde sin Løbebane»[2].
Hertil havde han forøvrigt ogsaa en anden Grund. Det var hans Ønske snarest muligt at foretage en videnskabelig Udenlandsreise, og i Haab om inden føie Tid at faa et offentligt Stipendium dertil vilde han ikke binde sig ved nogen privat eller offentlig Ansættelse. Dette Haab blev imidlertid skuffet; først efter mere end halvandet Aar saa Schweigaard sit Ønske opfyldt. Hans travle Arbeidsliv i Christiania blev derfor fortsat, kun afbrudt af nogle Besøg i Kragerø Vinter og Sommer. Navnlig var 1ste Halvaar 1832 stærkt optaget for at tjene det fornødne til at klare den Gjæld, han havde stiftet dels i Examenssemestret, dels ved Bogkjøb. Han manuducerede saavel til juridisk Examen som fremdeles til Examen artium, hvortil han i disse Aar dimitterede adskillige. «Han havde», fortæller en af hans juridiske Manuducender[3],
