Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/56

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
III.

Blandt de Ynglinger, der i Juli 1828 strømmede sammen fra alle Landets Egne for at underkaste sig den forestaaende Examen artium, var der særlig en, som vakte Opmærksomhed allerede ved sit Ydre. Han var sjelden smuk, af kraftigt Udseende, «med en Blanding af Mandens Alvor og Ynglingens Sværmeri i sit Udtryk.»[1] Spurgte man efter hans Navn, fik man vide, at han hed Schweigaard. I Hovedstadens akademiske Verden var det ikke ganske ukjendt. Hans Ry var gaaet forud for ham; han var bleven omtalt som den første Discipel paa Ørns Skole, der allerede havde vundet en høi Anseelse. Navnet skulde snart vække Opsigt i langt videre Kredse. Ved Examen artium 1828 fik nemlig Schweigaard Charakteren Laudabilis præ ceteris med «udmærket godt» i alle, skriftlige som mundtlige, Fag, hvilket ingen norsk Student tidligere havde opnaaet.[2] Ogsaa hans Kammerater fra Skolen fik en meget smuk Examen uden, at dog nogen af dem kunde erholde Udmærkelse i Hovedcharakteren.[3] Det hele var en fortræffelig Indledning for den nye Skole, der gjorde den saa meget mere bekjendt, som der i dette Aar rejiceredes et usædvanlig stort Antal (33 af 113), deriblandt ogsaa Dimittender fra de allerfleste lærde Skoler.

Schweigaard følte en levende Glæde over dette Udfald af den første store Examen, der med en Gang

  1. Mundtlig Meddelelse af Statsminister Stang.
  2. Senere har kun en faaet saa god Charakter, nemlig nuværende Professor Monrad (14834).
  3. Munch fik 15 Points i 12 Fag, Løvenskiold 19 i 12 og Mülertz 17 i 11. Munch fik «godt» for Udarbeidelse i Modersmaalet («Hvorfor er Lærdom ikke altid forenet med Sædelighed?») og kunde derfor efter det da og langt senere gjældende Reglement ikke faa Laud. præ cet.