Schweigaards store Flid levnede ham næsten ikke anden Fritid end til den nødvendigste Hvile. Hvor nøieregnende han efterhaanden blev med Tiden, ser man bedst af et Brev af 2den September 1827, hvori han beder Bedstemoderen ikke sende ham Nødder – der ellers var hans Yndlingsspise – «fordi deres Nydelse fordrer en større opofrelse af Tid, end jeg for nærværende kan anvende derpaa«. Skolen holdtes dengang og endnu langt senere fra Kl. 9–12 – enkelte Dage 8–12 – Formiddag og 2–5 Efterm. Det synes, som om han allerede i Skoleaarene har faaet den Vane, som han altid havde senere i Livet, at ligge temmelig længe om Morgenen, saa at der kun blev arbeidet lidet før Skoletid. Men desto mere arbeidede han udover Aftenen. I den sidste Skoletid begyndte han at arbeide saa meget som muligt ved staaende Pult, en Arbeidsmaade, som han hele sit Liv foretrak, især naar han skrev. Ofte ombyttede han under Læsningen den staaende Stilling med den gaaende. Den førnævnte yngre Kammerat, der boede nedenunder i samme Hus, fortæller, at Schweigaard, naar det led paa Aftenen, brugte at spadsere læsende rundt om Pulten; dette skete saa regelmæssig, at Kammeraten omtrent kunde indrette sin Køietid efter denne vandrings Begyndelse. Men Schweigaard fortsatte endnu længe sit Arbeide, gjerne til Midnat. «Naar jeg kom hjem sent om Aftenen», fortæller Neumann, der boede paa Skolen, næsten lige overfor Schweigaards Logis, «kunde jeg se Lys hos ham, og det faldt mig da stundom ind at prøve, hvem af os der først slukkede sit Lys. Men jeg maa tilstaa, at min gode Elev sikkerlig blev min Mester i de fleste Tilfælde; det lærde Studium fængslede endnu hans Tanker, naar jeg allerede var fængslet i Søvnens Arme».
Næsten den eneste Afbrydelse i Arbeidet, Schweigaard tillod sig om Hverdagene udenfor Søvn og Maaltider, var Spadserture. Han glemte nemlig aldrig at tænke paa Sundheden; derfor var det, han arbeidede
