i denne Stad – saaledes endog i Gudstjenesten – have ledet ham til at gjenoptage den tydske Skrivemaade. Hans første Hustru blev begravet paa Kongsberg 22de November 1769. Allerede den næstfølgende 30te Mai 1770 ægteviedes han med „Madame Alhed (Adelheid) Kjærbo sal. Johan Hoffs uden foregaaende Trolovelse hjemme i Huset“. Hans anden Hustrus Slægt kjendes forøvrigt ikke; kun vides, at der i forrige Aarhundrede saavel i Christiania som Fredriksstad var en til den ringere Kjøbmandsstand hørende Slægt, der skrev sig snart Kjærbo, snart Kjørbo. J. L. Schweiger døde paa Kongsberg 1ste April 1781 i en Alder af „62 Aar og 27 Dage“, efterladende sig Enke og 4 Børn[1]. Det ene af disse kjendes ikke, idet der i Ministerialbogen paa Kongsberg kun er fundet 3 Børn. Der er imidlertid i Slægten en Tradition om, at en Datter, Ursula, i sin Ungdom er død som Følge af et Fald fra Hesten, og dette er maaske det fjerde Barn, skjønt hun efter Traditionen skulde være af første Ægteskab. Paa Grund af sine mislige Formuesomstændigheder fik Enken, „Madame Sweiger“, ved kongelig Resolution af 29de Mai 1782 en Pension af Kongsberg Kirkekasse stor 20 Rdlr.[2] Enken døde i Kragerø, hvorhen alle hendes Børn imidlertid var flyttede, 13de Juni 1813 i en Alder af 83 Aar[3]. Hendes og Johan Ludvig Schweigers Efterkommere sees af hosfølgende Stamtavle No. 1.
Schweigaards Slægt paa mødrene Side, eller Slægten Dahll, vil sees af følgende Stamtavle No. 2, der ligesom de samme ledsagende Anmærkninger er velvilligen meddelt af Bergmester T. Dahll.
Endelig bemærkes, at Schweigaard ifølge Kragerø Ministerialbog døbtes af Præsten, Fredrik Christian Dreyer, den 26de April 1808 under Navnet Anton Martinus. Fadderne var: „Hr. Jørgen Rendtlers Kjæreste, Jfr. Johnssøn, Hr. Thomas Møller, Capt. Hammelev,
Hr. Krogh, Hr. Simen Bjøren og Hjortaas.“