Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/311

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
X.
Nærmere Oplysninger om A. M. Schweigaards Slægt.

Den norske Slægt Schweigaard nedstammer fra Johan Ludvig Schweiger, der ifølge Notitsen om hans Død i Kongsberg Ministerialbog var født i Kiel 4de eller 5te Marts 1719, men om hvis Herkomst der intet vides, idet anstillede Undersøgelser har vist sig unyttige. Formodentlig er han i voxen Alder indvandret til Norge, da intetsomhelst her i Landet har kunnet findes om hans Forældre. Det første, man her ved om ham, er, at „Johan Ludvig Schweiger“ i Christianssand den 14de November 1752 blev viet hjemme i Huset – efter kongelig Bevilling – til Laurette eller Laurentse Nielsdatter Klastrup, Datter af den 1755 sammesteds afdøde Kjøbmand Nils Larsen Klastrup og Inger Pedersdatter Schaarup († 1748). Han synes nu, uden at hans Stilling kjendes, at have været bosat i Christianssand indtil 1761. I dette Aar fik han under 31te Januar af Stiftamtmand og Biskop Bestalling som Organist i Stavanger; herpaa søgte han under 16de Marts 1761 fra Stavanger kongelig Konfirmation, der blev ham meddelt under 8de Mai s. A.; saavel i Bestallingen som i den egenhændige Underskrift paa Ansøgningen skrives hans Navn Sweigaard[1]. Man skulde imidlertid tro, at han senere er kommen tilbage til Christianssand, da hans Enke i sin Pensions-Ansøgning af 1782 (i Rigsarkivet) siger, at han „fra Christianssand blev hidkaldt for 15 Aar siden, hvor han sin tilhørende Gaard og Eiendom med et Par hundrede Rigsdalers Forlis da maatte afhænde“; men det er dog muligt, at der her kun menes Christianssands Stift.

I 1767 ansattes han med aarlig Løn 48 Rdlr. som Organist i Kongsberg, i hvis Sølvværks Arkiv man finder hans under 30te September s. A. udfærdigede Kvittering for orglet til Formanden, Faktor Clausen. En ydre Anledning til, at han kom til Kongsberg, har maaske været, at han her havde en Svoger, Leverandør Christian Høy, gift med hans Hustrus Søster. Under 3die November 1768 oprettede han gjensidigt Testament med sin ialfald dengang barnløse Hustru; her underskriver han sig atter Schweiger[2], og saaledes – eller ialfald Sweiger, Schveiger – kaldes han nu stadig

paa Kongsberg. Maaske kan den stærke Brug af det tydske Sprog

  1. De fleste af disse Oplysninger skyldes Meddelelser af Arkiv-Assistent, Kand. jur. E. Thomle.
  2. I Texten staar Schweigaar.