Uddrag af Schweigaards Afhandling „De la philosophie allemande“[1].
Forf. fremhæver indledningsvis den Retning mod den tydske Filosofi, som nu sagdes at vise sig i Frankrige. Denne er imidlertid kun en „interet de l’inconnu avec toutes ses illusions“, – en ny Fordom efter den modsatte tidligere, en Reaktion, og endnu kun en Tilnærmelse. Alligevel har den tydske Filosofi vakt Forhaabninger i Frankrige. Vil disse blive opfyldte? Dette Spørgsmaal søger Forf. at løse for sine franske Læsere ved en kritisk Betragtning af den nyere tydske Filosofi fra og med Kant.
Denne Filosofi, som Tydskerne anser som sin i høieste Forstand, som Udtryk for sit Væsen og som udmærkende dem fremfor andre Folk, – den er ene en Filosofi med Ord. Tilsyneladende er den tydske Filosofi alene opløst i stridende Riger, der bekriger hinanden paa det voldsomste, – dog saaledes, at Hegelianismen nu foreløbig ser ud til at have overvundet de andre; der synes intet fælles at være mellem dem. Alligevel er der, fra Kant til Hegel, noget fælles: Aands-Vilkaarligheden, – paastanden om at frembringe Sandheden, ikke om at kjende den, – at sætte sine egne Ideer istedetfor Virkeligheden, – at forgude Abstraktioner, – at fornægte deres Kilde eg udgive dem for umiddelbare Inspirationer.
De tydske Filosofer støtter sig til en Kjendsgjerning, der kun er indbildt, et Postulat: nemlig at Sjælen har en skabende Evne, som gjør den i Stand til, uden at sætte sig i Forbindelse med Udenverdenen, af sig selv at uddrage „des idées correspondantes par une harmonie préétablie à l’existence réelle“ ɔ: deres „Vernunft“, Spekulationen, modsat Forstanden, det absolute i sig selv eller dets umiddelbare Aabenbarelse, – der gjør Abstraktion fra Tid og Rum, ikke kjender Grændser og Tvivl, paa en Gang sub-
- ↑ Afhandlingen er ledsaget af følgende Note, hvorved Grunden til, at Red. har optaget den uforandret, »bien due la redaction en soit assez peu française», forklares saaledes: «L’importance du sujet et la qualité étrangère de l’auteur nous ont fait un devoir de conserver les formes originales de son travail. L’opinion d’un Norvegien élevé au sein des ecoles de l’Allemagne, sur cette philosophie dont nous nous montrons en France si enthousiastes nous a paru d’ailleurs assez curieuse pour meriter de trouver place dans la France literaire.«
