vist ligesaa ofte blevet recenseret som oppe hos os, da siden Gjengangerbrevenes Tid neppe noget Digt har vakt saa megen Opsigt i Kjøbenhavn. Anmeldelsen er af Ørsted, Fysikeren; jeg troede, at den var af Paul Møller, fordi deri findes berørt et Par ubetydelige Punkter, som Møller ikke havde forstaaet, og som han spurgte mig om. I denne Forudsætning ytrede jeg mig noget ufordelagtigt om Recensionen til Ørsted selv, der, som jeg senere tror at have bemærket, ikke tog det godt op. Paa denne Maade har jeg flere Gange været uheldig. Recensionen synes jeg ikke stort om. Den er vistnok skreven med megen Velvillie for Dem, og er i det hele meget fordelagtig; men dels burde han enten have undladt alle Udsættelser eller fundet nogle mere træffende end de paaankede, dels er den hele Nutzanvendung om Videnskabernes Nytte skolemesteragtig og triviel og en høist indskrænket og skjæv Konklusion af Deres Præmisser. Kommer De til Sommeren ned til Kjøbenhavn, som jeg finder høist sandsynligt, enten De bliver min Stipendiesukcessor eller ikke, saa kan De gjøre Regning paa en meget velvillig Modtagelse. De har desuden det meget sjeldne Fortrin, at Deres personlige Nærværelse forhøier den fordelagtige Dom, som Deres literære Fremtræden har vakt; min Erfaring har, jeg kan sige uden Undtagelse, lært mig det modsatte. I Gierlew[1] har De en utrættelig Udbasuner; for ham er De allerede en Autoritet; han gjemmer paa Deres Repliker og Bemærkninger og anbringer dem, naar Leilighed gives. Mig pousserer han ogsaa frem saa godt, han kan, og roser mig for andre i min Nærværelse; Gud ved, om jeg deraf har havt nogen Hjælp. For den Mand har jeg aldrig givet stort, allermindst nu, da han kun sætter sig nogle Procent over Pari. Af ham har jeg faaet Morgenbladene for December tillaans, saa at jeg kjender lidt til Skjærmydslerne, som
- ↑ A. C. Gierlew (1774–1845) var fra 1831 Generalkonsul i Christiania.
