Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/255

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hvad skal der blive af os, naar Toneangiverne ikke engang er redelige? De maa tro, at jeg har en ganske kjedsommelig Tur, førend jeg kommer til Kjøbenhavn. Jeg gaar over Brüssel, Löwen, Aachen, Düsseldorf, Münster, Göttingen til Hamburg og tænker underveis at tage indenom til den Præst i Nærheden af Bremen, hvor jeg var som Dreng; imidlertid bliver dette en betydelig Krog[1]. Jeg er ganske glad, at der ikke er mere Papir igjen, saa uhyggeligt er det at skrive paa mit Værelse. Lev vel og hils fra mig. De faar snart Brev fra mig paa nyt.

(Til Kirke-Departementet).

Paris, 24 December 1834.

Siden min seneste Indberetning til det høie Departement har jeg fuldendt den deri fremsatte Reiseplan. Fra München gik jeg gjennem Tyrol til Schaffhausen, derfra gjennem Schweiz over Genf til Paris, hvor jeg ankom den 23de juli. Opholdet i Paris har været den frugtbareste Del af min Reise; ikke desto mindre er det vanskeligt at gjøre nøiagtig Rede for Anvendelsen deraf, fordi jeg i Grunden her ikke har faaet saa meget at vide som meget mere berigtiget meget, som jeg vidste før. Forelæsninger har jeg kun lidet besøgt, desto i mere Retterne. Jeg tror at have erhvervet mig en sammenhængende Oversigt over den franske Literatur i dens nyeste Periode, der for os, der altfor udelukkende slutter os til Tydskland, indeholder meget lærerigt. Til det af Advokat Foelix i Paris redigerede juridiske Maanedsskrift, «revue étrangère de legislation», har jeg leveret en Artikel over Kvindernes Retstilstand hos os, der foranledigede, at jeg for Eftertiden kommer til at figurere blandt de faste Medarbeidere. Videre har jeg i det i Kjøbenhavn udkommende juridiske Tidsskrift indrykket en Artikel om Retsstudiets Tilstand i Tydskland og i Parisermaaned-

  1. S. opgav dette Besøg.