glæder sig over sin Behændighed, og om han end undertiden kjeder sig, saa finder han dog om Vinteren en varm Ovn, og om Sommeren er det kjøligere at sove paa en Bænk under Tag end at slænge sig hen paa Stenbryggen i Solskinnet.
Men nu tænker jeg, at Du har nok af dette Slags Folk; jeg maa sige, at jeg finder megen Interesse i, ikke at omgaaes med dem, men at gaa om blandt dem og gjerne standser ved deres Gadeoptog. Det er det Slags Skuespil, som jeg foretrækker for alle øvrige Theatre i Paris. – – Kanske Lina har fortalt Dig, at jeg i Paris har truffet adskillige Landsmænd. Jeg bor i Hus – ikke i Værelse – sammen med en af dem, Konow fra Bergen, der en Tid har været syg, men nu er i Bedring. Mine eneste Bekjendte her er, foruden adskillige Svenske, Danske og Tydske, to Advokater i Paris. Alting er her saa offentligt, de fremmedes Antal saa umaadeligt, at Privatforbindelser ikke saa let sluttes. Jeg staar som sædvanligt op noget sent; har til Frokost Kl. 10 en Kop Bouillon og et Hvedebrød, som jeg maa gaa over Gaden for at nyde; med det samme ser jeg, om der er noget nyt i Dagens Aviser; gaar derfra sædvanlig bort at høre en Forelæsning; derfra til Domstolene eller paa Biblioteket, indtil Klokken er henimod 5, da jeg som andre spiser til Middag eller, hvorledes jeg skal kalde dette Hovedmaaltid, der efter mange Variationer frem og tilbage i Paris endelig har antaget Tiden mellem 5 og 7, og jeg tror, man tilsidst vil ende med samme Skik hos os. Denne Indretning har det gode, at Dagen bliver mindre kløvet, og at man spiser til Aftenen med det samme. Om Aftenen er jeg af og til paa Komedie, tager en Spadsertur med, hvem det kan træffe, men er sædvanlig hjemme. Forresten er her saa mange Ting at se, at man næsten aldrig bliver færdig. – – – Du bringer mig adskillige af mine gamle Kammerater og Bekjendte i Erindring; det bedrøver mig, at det ikke gaar adskillige af de første saa godt, som
