paa Floden, og paa Floden træffer der altid noget, der amuserer ham. Hvad er det, man trækker op af Vandet, som er saa tungt? Aa, det er vel en druknet Mand (homme – Menneske – Mand). Da er det vel heller en druknet Kvinde; det er just paa denne Tid, Kvinderne er saa gale efter at drukne sig. Ja, er det en Kvinde, saa er hun ikke alene, de drukner sig aldrig, førend de er to i et. Latter. Men de har taget feil. Denne Gang er det to Personer, en Mand og et Fruentimmer, druknede i hinandens Favn og bundne til hinanden med et Skjærf. Det er derfor, det var saa tungt at trække op. Et Stykke Pergament oplyser, at de for et Par Timer siden har badet deres Kjærlighed i Seinen for i det mindste at blive uadskillelige i Døden, da de ikke saa noget Middel til at blive det i Livet. Dette rører Pøbelen, og deri deler jeg endnu i dette Øieblik dens Følelser. Han har smukke Øine, siger en, et Par gode Mustacher, siger en anden. Hun har vist været Kokkepige, bemærker et Fruentimmer, hun har saadanne krumme Hænder. Paa den nye Bro er det, Folket driver sine Haandteringer og har deres Bureauer. Her læser man: «Perrin med Kone, klipper Hunde, drukner Katte og Hundehvalpe, holder Hospital for syge Hunde og Katte eller tager dem i Kur i Byen.» En fremviser Børn med to Par Ben, en anden læsker sig i smeltet Bly og afkjøler sig i sydende Olie for at fortjene to Skilling, en tredie er Boghandler; han har ordnet sine Varer efter Størrelsen, 2, 4 lige til 12 Skilling Stykket, og al Forfatterstolthed ender tilsidst paa den nye Bro. Her ligger Heloise ved Siden af «Anvisning til altid ufeilbarligen at vinde i Lotteriet» og «Middel til at fordrive Rotter af Spiskammere». Ellers er den tilstede overalt, undtagen i Kirkerne, hvor den ikke morer sig. Især har den stor Forkjærlighed for Edsvorne- og Politiretterne; der finder den altid en Ægteskabsbruds-Historie eller anden Skandale, her lærer den, hvordan man bærer sig ad for at blive greben, og
