Hopp til innhold

Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/208

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Aftenen efter tvende med megen Møisommelighed paa Søen tilbragte Dage, maa gjælde som en Afskedshilsen til Dem og mine Venner i Kristiania. Mer siden. Lev vel.

Deres

A. Schweigaard.

(Til J. Welhaven).

Berlin, 5 December 1833.

De har maaske allerede en Tid ventet Underretning om mine Fata i den Forudsætning, at jeg forlængst maatte have naaet min Reises første Hovedbestemmelsessted. Imidlertid er min Rutes første Afsnit blevet adsplittet i saa mange mindre Afdelinger, at jeg først for en Uge siden er ankommen her til Berlin, og efter min Ankomst har jeg udsat disse Meddelelsers Affærdigelse for under et ogsaa at kunne give nogle Bemærkninger om mit Ophold og mine Forretninger i denne celebre Stad. Fra Strømstad underrettede jeg Dem om min Ankomst paa svensk Grund, og de efter Omstændighederne heldige Auspicier, hvorunder min Reise begyndte har hidindtil ikke spaaet feil. Veien langs den svenske Kyst til Engelholm, et Par Mile fra Helsingborg, tilbagelagde jeg i 4 Dagsreiser, fra Strømstad til Uddevalla, derfra til Gøtheborg, fra Gøtheborg til Warberg og endelig til Engelholm. Fra Uddevalla var det min Agt at tage en Omvei til Gøtheborg for at bese sluserne ved Trolhætta; men da jeg om Morgenen skulde drage ud, regnede det saa gyselig, at jeg var glad ved at naa Gøtheborg ad den lige Vei. Her tilbragte jeg Natten og den følgende Formiddag og besaa Byen og især det elegante nye Badehus under Ledsagelse af Boghandler Gumpert, til hvem jeg uden videre adresserede mig, ledet af en Anelse om at finde et Analogon af lille Dahl. Forresten havde denne By under et tidligere forbi-