Iforgaars var der Bal for Prindsen hos Statsraad Collett, hvor jeg var blandt de indbudne. Han opførte sig med al den Elskværdighed, som er forenelig med en kongelig Persons tvungne og unaturlige Tilstand, og man mærkede langt mindre til disse ydmygende Naadesbevisninger, end man undertiden ser af meget underordnede Personer, som Tilfældet har sat en Grad høiere i Rangforordningen end dem, de befinder sig i Selskab med.
Jeg tænker, at Lina Boecks Bryllup[1] har sat Kragerø i langt større Bevægelse, end Prindsens Nærværelse har frembragt her paa Stedet.
[August eller September 1833.]
- Kjære Trine!
– – – – Jeg reiser herfra overland allerede den sidste September for underveis at tage Afsked med Bekjendte og kan derfor ikke nøie angive Dagen, da jeg kan være hjemme. – –
Dette Brev kan Du sende Lina strax. Jeg ved, at hun Gudskelov nu staar paa en god Fod med Huset hjemme; gid blot ikke jeg ved min Hjemkomst maa blive Anledning til nogen øieblikkelig Fjernelse. Jeg ved nok, at I allesammen hjemme holder meget baade af hende og mig; men størst Velvillie er ofte Kilden til smaa Misforstaaelser.
- ↑ Med den senere Biskop Juell.
