Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/201

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hjemme savner en god Ven i Halvor Alsing[1], men at savnet erstattes i en endnu bedre Veninde, Lina Homann. – – – Ellers lever jeg godt Du ved nok, at jeg ikke er af de sentimentale og derfor ikke let overvældes af umandige Længsler. – – –

Sidst i Marts 1833].

Kjære Trine!

Din sidste Efterretning var mig, som Du selv forudsatte, en af de mest uventede – og mindst forudseede i mit Liv. Men det kommer ikke saa meget an paa, hvad man venter eller ikke venter som, at det, der sker, er, som man kunde have ønsket sig det, hvis man havde tænkt sig dets Mulighed; og saaledes ønsker jeg Dig til Lykke, fordi jeg er overbevist om, at Du hos Stub vil finde det, som ved deslige Forbindelsers Stiftelse er det væsentlige og vigtigste Da jeg sidst fik Brev fra Lina, havde hun endnu ikke hørt Erklæringen af din egen Mund; men hun taler om Forlovelsen som noget, hvorpaa hun af egne Iagttagelser var vis. Jeg venter snart at høre at Tellef ogsaa har faaet en Kjæreste, fordi næsten hele Verden nu skal til at forlove sig. – – –

6te April [1833].

Kjære Trine!

Det Brev, jeg forgangen Dag fik fra Christian, indeholdt i sin Korthed et Par glædelige Efterretninger om det, hvorom jeg især har længets efter Oplysninger hjemmefra. Foruden at jeg deraf fik at vide, at Christian lykkeligen har tilbagelagt sin første Reise i sin nye

  1. Død som Sognepræst i Søndre Land.