af min sædvanlige Indtægt. Jeg har derfor nu en ikke ubetydelig Indtægt, men har alligevel ikke nogensinde i mit Liv været i saadan Pengeforlegenhed som, siden jeg reiste hjemmefra, indtil nu; men nu er ogsaa det værste overstaaet. Især var jeg og er endnu skyldig en temmelig Sum til Boghandler Cappelen, der ikke har kunnet lade mig i Ro paa Grund af egen Forlegenhed, der reiste sig fra udenlandske Handelshuses Fallissements. Du maa ellers ikke bekymre Dig for, at jeg ikke kan melde Dig noget om nogen forventende Ansættelse; dels ønsker jeg virkelig endnu en Tid at leve ganske som fri Mand, dels har jeg under Forventningen om i min Ansøgnings Udfald ikke kunnet gjøre noget herhen sigtende Skridt. Der har nu reist sig en heftig Feide mellem Welhaven og Wergeland der er ført i Flyveskrifter, udkomne i Trondhjem, men som snart vil blive forflyttet herned. Da denne Strid kommer til at indeholde mange Oplysninger om begges Personer, skal jeg sende Dig det i denne Anledning udkomne, naar det Skrift, der af Welhaven nu er under Trykken, bliver fuldendt, da Stridens egentlige Beskaffenhed ellers ikke kan forstaaes.
Christiania, 4 Juni 1832.
- Kjære Trine!
Paa denne Konvolut maa jeg indskrænke mig til at bemærke, at Aarsagen, hvorfor jeg med forrige Dampskib ikke efter dit Ønske tilsendte Dig indesluttede Glandsegarn, er den, at jeg kun eiede den halve Speciedaler, hvorfor jeg kjøbte Traaden, uden i saadan Hast at kunne faa laant de nødvendige Postpenge. Slig øieblikkelig Forlegenhed er ikke sjelden i mine Finantser; men derfor maa Du ingenlunde ængste Dig, da jeg aldrig kommer i nogen virkelig Nød, saasom jeg har Kredit, hvorhen jeg