vender mig, og i det hele har større Indtægter nu end nogensinde forhen. – – – –
[Juni 1832.]
- Kjære Trine!
Endnu kan jeg ikke sige Dig, naar jeg kan tænke paa at komme hjem. Den evige Udhalen med Udfaldet paa min Ansøgning gjør det umuligt at fatte nogen bestemt Beslutning, saavel i dette Punkt, som i mange andre. Jeg er desuden saa skrækkeligen overvældet med saa mangeartede Forretninger, at jeg neppe faar Tid til at tænke paa Beslutninger for det tilkommende. I den senere Tid har jeg havt meget at bestille med at stifte en ny Studenterforening. – – – Ligeledes interesserer det mig at faa høre, hvem der har faaet Skolelærerposten i Kragerø; man bevæger sig paa et saa lidet Sted inden en saa liden Kreds af Omgivelser, at det ikke er ligegyldigt for nogen, der jevnligen besøger Byen, hvem der træder ind eller ud af Kredsen. – – –
[Juni eller Juli 1832.]
- Kjære Trine!
At jeg iaar ikke kommer hjem paa sædvanlig Tid, vil Du nok finde, har sin gode Grund, naar jeg meddeler Dig den eneste, men tilstrækkelige Grund til min Udeblivelse. Min Ansøgning om Reisestipendium, der har havt en Mængde Autoriteter at gjennemløbe, er hidtil bleven understøttet med de kraftigste Anbefalinger; men da det kom til Statsraad Collett’s foreløbige Erklæring, deklarerede han, at han, hvor gjerne han saa Andragendet bevilget, dog paa Grund af Mangel paa Resourcer maatte protestere mod dens Indvilgelse ved sagens Behandling i Regjeringen, og da hans Stemme, som chef for Finantserne, i en Sag som denne vel vilde
