Hopp til innhold

Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/180

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

de i Boet interesserede Arvinger erkjender din Ret til de Ting, Du gjør Fordring paa, hvilken Erklæring jeg formoder, Du letteligen vil kunne tilveiebringe. Dog maa Du, jo før jo heller, indkomme med din Paastand, for at Du kan faa mere Tid til at hæve de Indsigelser, som muligens af Byfogden som Skifteforvalter kan gjøres. – – – – – – – – –

Christiania, 1 Marts 1830.

Kjære Trine!

Det Tilfælde indtræffer sjelden, at man overraskes ved behagelige Efterretninger, hvilket fandt Sted ved Modtagelsen af dit sidste Brev. At Tellef var bleven behandlet med den Mildhed, som Du fortæller mig, og at følgelig din Tilstand efter nærværende Omstændigheder kunde være saa, jeg vil blot sige, taalelig, havde jeg ikke kunnet vente. – – – –

Heuch har jeg efter din Forestilling skrevet om at paatage sig mit Kuratel; men i denne Anmodning at indeslutte en Begjæring ogsaa for Christians Vedkommende, fandt jeg ikke saa ganske passende og tror vist, at Du vil være af samme Anskuelse, naar Du tænker Dig Forholdets Beskaffenhed, at en fraværende og selv ei fuldmyndig eller ældste Broder skulde fremsende en saadan Anmodning for den tilstedeværende. – – –

Hils min Broder og øvrige Familie; ak, Hovedgjenstanden for mine fordums Hilsner er forsvunden!

Christiania, 9 Marts [1830].

Kjære Trine!

– – –– Hvad Du flere Gange har skrevet mig om den Ro og Tilfredshed, Du endnu nyder, glæder mig overordentlig, saa meget mere, som jeg aldrig turde indtræde paa det Haab, at Stillingen efter Bedstemoders