hvis velgjørende Virkninger vil bære de herligste Frugter, give et efterlignelsesværdigt Exempel og bestyrke at Aandens Kraft endog tiltager under Legemets Affældighed. Bekymring for Udkomme, der er Hovedbevæggrunden til Deres Forsæt, bør som en Følge af Deres altfor ængstelige under mange Omstændigheder høist velgjørende Omsorg for Fremtiden ganske sættes ud af Betragtning for høiere Formaal. Thi ikke er Lønnen for Deres utrættelige Virksomhed, Deres daadrige Liv en kortvarig jordisk Nydelse, der grunder sig paa det endelige og forgjængelige. Deres sande Gjengjældelse søger De i det uforkrænkelige og evige. Hvorfor da ikke med Beredvillighed opofre en ringe Fordel, hvis Besiddelse er uvigtig, for den høiere og saligere Glæde? Thi dette Hus, denne Hytte maa dog snart omstyrte; men der er en anden Bolig, «evig i Himlen», hvis Indgang Deres Fod snart skal betræde. O, glem Jordlivets endelige Trang, lad Blodets hellige Baand, der omslynger Deres Hjertes Inderste som den Eviges umiddelbare Stemme, lad Religionens Bud være Deres Raadgivere!
Med Hengivenhed og Erkjendtlighed:
A. S.
Den 24de Mai [1828].
- Kjære Trine!
At mit forrige Brev saa ganske forfeilede sin Hensigt, var mig ikke aldeles uventet; dertil tror jeg af Mennesket at kjende Menneskene altfor vel, om end ikke omvendt. Imidlertid er det min fuldeste Overbevisning, at min fremsatte Mening er den eneste, der burde tages i Betragtning. – –
Kun tilføier jeg, at Valget af Tiden til at forsøge Overtalelse til det bedre ikke var en Følge af Lune eller Indfald, men tvertimod af Overlæg og Forsæt; thi kan intet virkes i samme Øieblik, som et afgjørende
