kan vente let og aaben Adgang til Ansættelse; dog, dette anfægter mig forresten ikke meget, da den Lyst til dette Studium, som jeg engang muligens kan have følt, nu er kjølnet, om ikke fuldstændig udslukket. Saaledes synes der intet andet at levnes mig end at lægge mig efter den «snedige» jus (juri vafro), og skjønt jeg maaske ikke kan siges at føle Afsmag for dette Studium, kan jeg heller ikke sige, at Tanken derpaa i synderlig Grad glæder mig. Vistnok gjælder hos os det bekjendte Ord:
(ɔ: Galenus giver Rigdom, Justinian Anseelse), og det saavidt, at, hvad der er sagt om dem begge, kan jeg passende anvende paa Justinian alene; thi saadan er Norges statsforfatning, at, skjønt det er et Kongedømme, saa ligger dog Ledelsen af de vigtigste Sager hos Folkeforsamlingen, der vælges hvert tredie Aar og bestaar af Statens mest fremragende Mænd, især Embedsmænd. Hertil kommer, at enhver, selv om han er af laveste Stand, frit kan stræbe efter og erholde de høieste Embeder, da alt arveligt Adelskab er ophævet ifølge Lov, og der saaledes ingen Forskjel er paa adelige og uadelige. Hvis saaledes ikke Underfundighed eller rartiskhed lægger Hindringer i Veien for Dygtigheden, tages der kun Hensyn til Fortjenester og Talent. Men hvorledes nu end dette forholder sig, saa har jeg paa Grund af en vis medfølt Modbydelighed saa meget imod, hvad man kalder Praxis, at jeg, saavidt mine Livsforhold tillader det, helt og holdent vil ofre mig for dels selv at komme til indtrængende Forstaaelse af Tingene, dels at delagtiggjøre andre i min Granskning; thi deraf haaber jeg ikke blot, men er fuldt forvisset om, at jeg vil opnaa virkelig Sjælsro og en – saavidt deraf falder i noget Menneskes Lod – varig Lykke. Thi de udvortes og for Sanserne saa tillokkende Ting, som vi, under fuldstændig Formørkelse af Fornuftens Lys, jager efter omtrent som blinde, og som vi med Spinoza passende kan henføre til disse
