jeg nu med Posten ikke sende, da den foruden Fortegnelse paa de Bøger, der ligger indpakkede til ham, ikke indeholder noget, der kunde være ham magtpaaliggende at viden. Kun den Notits tager jeg deraf, at jeg nu kun halvt tilhører Skolen, idet jeg kun besøger den om Formiddagen 2 til 3 Timer. – – –
Tirsdag [December? 1827].
- (Ingen Overskrift).
Det temmelig lange Mellemrum siden sidste Efterretning fra mig synes at gjøre et Brev fornødent for at hæve en mulig Ængstelse om mit Velbefindende. Som sædvanligen agter jeg at tilbringe denne Jul hjemme.
– – Mod sædvane har det truffet sig, at jeg i den sidste Tid flere Gange paa hinanden har været i Selskab, blandt hvilke et meget brilliant Middagsselskab paa Fossum, i Anledning af Statsraadens[1] Søns Konfirmation og hans første Sønnebarns Daab.
Den 8de Januar [1828].
- Kjære Trine!
Saa er da atter Samlivets Glæder forsvundne; atter maa Skrifttegns Hjælp anraabes for i det mindste at forebygge Ængstelse, hvor fortrolig samtale frembragte Adspredelse og paaskyndte Tidens ei sjelden altfor slæbende Gang. Dog aldeles ikke i klagende Tone være dette sagt. Glad i Hu iler jeg stedse Hjemmet imøde; uden Sorg forlader jeg det. Længere Dvælen vilde ligesaa meget svække min Tilfredshed, som det sædvanlige korte Ophold opmuntrer og adspreder sindet og opfylder mig med Lyst og Mod til fortsat Virksomhed. Til fortsat uafbrudt Fornøielse er Mennesket ei skabt, ei
- ↑ Løvenskiold. Konfirmanden var den senere Høiesteretsassessor Otto L.
