intet hverken nyt eller interessant har at fortælle; dog tror jeg ikke, at man af den Aarsag, bør undlade at skrive; mig smager i det mindste et Brev opfyldt med Fjas og uvigtige Ting hjemmefra meget bedre end Nyheder, der intet angaar mig. Det er ikke altid Brevets Indhold, der sysselsætter mig paa en behagelig Maade; Tanken om, hvorfra og fra hvem Brevet kommer, opvækker Billeder og Mindet om [kjære], der undertiden er langt behageligere end Virkeligheden selv. Saa gaar det mig, og jeg formoder, at baade Du og flere deri dele Følelser med mig. Hils Bedstemoder. Trine, er jeg vis paa, gjør mit Brev den Ære at læse det; saa kan hun tro det skrevet til sig, idet jeg ligesom Apostelen Paulus daterer mit Brev kun til en, men ønsker og har stedse ønket, at det maa være fælles Eiendom for alle dem, hvori jeg har Del og som har Del i mig. – –
Den sidste Mandag i August [1827].
Kjære Trine!
– – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Overlæreren forklarede mig paany om sin stedsevarende Beredvillighed til at yde mig tilstrækkelig Understøttelse. Hvad der mest glædede mig, var, at han med saadan Agtelse talte om Bedstemoder; thi at roses af gode Mennesker og at fortjene deres Ros er visselig ingen ringe Trøst. – – – –
Den 2den September [1827].
- Kjære Trine!
Ubeskriveligen kjært overraskede mig Efterretningen om Tellefs dristige Beslutning og dens ikke mindre heldige Udfald, da den erholdte Kjøbmandsexamen ikke lidet maa bidrage til hans Anbefaling og opnaaelsen at en passende Ansættelse. Ligesaa skulde jeg inderligen
